De 3 hemmeligheder

906a90_318467f5aef748a1829a7ed0b9f0cd0c~mv2Jeg var til webinar i går med Karina Form (se evt. link i artiklen vintertid).

Hun delte 3  hemmeligheder om, hvordan man kan leve livet i overensstemmelse med egne værdier og dermed blive gladere og få mere energi. Det handlede om at gøre op med gamle overbevisninger, navigere efter sin intuition og ikke lade sig styre af frygt. Jeg synes, hun havde en enkel og klar måde, at forklare sammenhængene mellem de 3 hemmeligheder på. Det gav mening og er brugbart, synes jeg. Her er, hvad jeg tog med mig fra i går 🙂

  1. Hemmelighed.

Karina forklarede, hvordan vi, inden vi er 7 år, har dannet alle mulige overbevisninger, som vi navigerer ud fra. Hun gav mange eksempler, som gjorde det let at forstå ex:

  • Hvis du ikke kan se andre muligheder, må du blive, hvor du er!
  • Hvis du ikke er tilfreds, er der noget galt med dig!
  • For at få kærlighed skal du præstere!
  • For at blive accepteret, må du tilpasse dig og ikke sige fra!

Karina spørger om overbevisningerne er rigtige for dig eller om de er tunge og hæmmende for dig? Har du arvet overbevisningerne fra dine forældre, så de i virkeligheden er deres?, spørger hun.

Vores hjerne vil gerne hjælpe os med at vise os det, vi er optaget af…, også når det er gamle overbevisninger. Hvad hvis du ikke længere havde alle de gamle overbevisninger og i stedet erstattede dem med nogle nye opdaterede overbevisninger, overbevisninger der matcher den du er i dag.

Du kan udfordre dine overbevisninger med spørgsmål, som er det sandt? Er det hele tiden sådan? Er det altid sådan?

2. Hemmelighed

Når du lever ude af takt med dig selv og efter gamle overbevisninger, bliver det så pinefuldt, at du lukker ned for dine følelser og drømme. Til sidst kommer der ikke flere følelser og drømme, heller ikke når du prøver at mærke og tænke efter, siger Karina.

Du er nødt til at øve dig i at lukke op igen, lukke op for din intuition og for dine følelser. Karina forklarer det med, at vi har 3 hjerner som skal spille sammen. Tænkehjernen, som tænker rationelt og logisk og har det med at styre. Hjertehjernen, som er vores limbiske nervesystem og kropshjernen, som er reptilhjernen.

Karina forklarer, at når vi undertrykker vores følelser, er det som at holde en badebold under vand. Vi bruger utrolig mange kræfter på at holde bolden nede og pludselig springer den fra os og suser op til overfladen helt ukontrolleret.

Når vi undertrykker vores følelser hober de sig op og vi bliver sensitive overfor selv små udefrakommende ting. De får os til at reagere voldsomt, fordi der ikke er plads til mere indvendig. Livet bliver en reaktion på det, der kommer ude fra, frem for at du reagerer på det, du mærker indefra, forklarer Karina.

3. Hemmelighed.

Når du åbner op for din intuition og følelserne, hvad forhindrer dig så i at handle? Det gør frygt.

Frygt kommer i mange forskellige forklædninger, det kan vise sig som tvivl, forvirring, usikkerhed, overtænkning mm. Frygt er et forsvar, der er lavet til at holde os i live og dermed holde os der, hvor vi er inden for vores komfortzone. Når man gør noget andet end man plejer, trickes frygten, fordi man er på vej uden for komfortzonen.

Man bliver aldrig helt klar til at overskride ens komfortzone. Frygt aktiverer gamle overbevisninger og Karine gør opmærksom på, at gamle overbevisninger kan spille os et puds og få os til at lukke ned for følelser og intuition.

Vi tror, vi skal vente på overskud, men vi får overskud af at tænke på os selv og handle ud fra overbevisninger, der matcher os. Vi får energi, når vi styrer efter vores intuition og er i kontakt med vores følelser.

En tanke om “De 3 hemmeligheder

  1. Pingback: Sig hvad du mener | Blogon

Skriv en kommentar