Værdier & drømme

Vi har alle sammen nogle værdier, som vi lever ud fra. 

Værdierne er opstået på forskellige tidspunkter i vores liv, mange af dem kommer helt tilbage fra barndommen. Værdier er altid knyttet sammen med vigtige erfaringer, vi har gjort os. Derfor kan vi ikke bare lige slette eller omskrive vores værdier.

Værdier giver nogle helt bestemte retningslinjer og muligheder at handle, tænke, føle og leve på. 

Værdier kan være: tillid, familie, glæde, frihed, selvstændighed, tryghed, sundhed mm.

Vi har en indre prioritering af vores værdier, som betyder en bestemt værdie ligger øverst og vil være den, vi automatisk og oftest træffer beslutninger og lever ud fra.

Er eksempelvis værdien tryghed øverst på din indre prioriterings liste, vil du træffe dine valg og beslutninger udfra tryghed  og det vil give dig meget tryghed i livet, men samtidig kan det være med til at begrænse dig på andre områder. 

Har du eksempelvis en drøm om at rejse ud i verden, men får du det ikke rigtig til, så kan det netop være fordi, du træffer beslutninger udfra tryghed og tryghed ikke nødvendigvis harmonerer med en jordomrejse eller et job skifte eller andre ønsker og drømme, du måske har.

Vi kan omprioritere vores værdier på den indre liste, sådan at vi trækker en anden værdi længere op i en periode og beslutter at bruge den, når vi træffer beslutninger. 

På den måde hjælper vi os selv til at kunne handle anderledes. Værdien frihed, eventyr eller udvikling er måske bedre til at støtte op om og give mulighed for, at du følger din drøm og tager på en jordomrejse.

3 tanker om “Værdier & drømme

  1. Pingback: I en stime af lykke | Blogon

  2. Pingback: Værdier og principper | Blogon

  3. Pingback: Vælg dine kampe | Blogon

Skriv en kommentar