Overgivelse

Mange af os har en tendens til at handle os ud af konflikter, fordi når vi handler, kommer vi væk fra de følelser, som er forbundet med konflikten. Når vi handler kan vi ikke på samme måde mærke frygten, afmagten, vreden eller sorgen, som ligger bag konflikten. I stedet føler vi, at vi gør noget og så længe vi gør noget, har vi en følelse af, at tingene kan blive bedre og derved bevares et håb om, at det vil bliver bedre.

I perioder kan konflikterne sætte os i en situation, hvor vi sidder fastlåst, også selv om vi gør alt muligt for at løse det eller måske netop fordi, vi gør alt muligt. Man kan føle, man sidder fast som en knude, der synes uløselig lige meget, hvor meget man hiver og slider eller forsøger at regne den ud og trække trådene fra hinanden. Knuden gå bare ikke op, knuden forbliver en knude, hvilket kan vække alle mulige andre følelser hos os undervejs.

Nogen gange, når du overgiver dig, og i stedet lader knuden ligge en stund, løser den sig op helt af sig selv eller den bliver efter en tid ikke så vigtig. Du finder måske en anden løsning eller du kan med lethed løse knuden, når du vender tilbage til den igen efter en pause. Når du mærker konflikter i livet eller du sidder fastlåst i en situation, kan du måske se det lidt på samme måde.

Det kan være en konflikt med en anden, måske din kæreste, din mor eller far, en ven, en chef, en kollega mm. Eller konflikten over at sidde fast i en arbejdssituation, et hussalg, sygdom, stress, en livskrise eller at skulle løse et særligt problem, som bare ikke synes løseligt. Uanset om det er en ny eller gammel konflikt, kan det være godt at stoppe op og overgive dig for en stund. Måske du endda kan se det som en invitation. En invitation til at være med dig selv, en invitation til at være med det, der er svært, det du tidligere har løbet fra med dine handlinger. En invitation til at lytte og lytte ind ad. Mærke og være med det der er.

Ifølge Heroés journey (inspireret af myternes fortælling), som jeg følger via Nana Aaskov, kalder man det at sidde i hvalens mave. Helten er rejst ud på sin helterejse (Pinocchio), men fanges i hvalens mave og må sidde der og vente indtil, det er muligt at komme ud og videre. Når vi på den måde tvinges til at vente, kan det være en håndsrækning til en ny læring, en invitation til at se og forstå sig selv og verden på en anden og mere kærlig måde, inden tingene løser sig.

Når vi handler os ud af tingene, når vi ikke altid at have os selv med, vi når ikke at få taget os kærligt af de følelser og erkendelser, der ligger bag konflikten eller i forbindelse med situationen og vilkårene. Et eksempel kan være, hvis du lever sammen med et menneske med rusmiddelproblemer og du som pårørende forsøger alt for at afhjælpe problemet. Du handler og agerer stærkt for ikke at overgive dig til erkendelsen af, at tingene er som de er, at din partner bruger rusmidler og at det kan betyde I eksempelvis ikke skal være sammen altid. Du løber fra sorgen over, at det ikke er og kan blive som, du havde ønsket med ham/hende.

Et andet eksempel er opvækst problematikker, hvor din mor eller far eksempelvis ikke har givet dig den kærlighed, som du har fortjent og havde brug for. Smerten ved ikke at have haft den kærlige mor eller far, kan synes så pinefuld, at du i dine handlinger løber fra at mærke på det. Problemet er, at du aldrig får bremset op og trøstet dig selv, du får aldrig tænkt kærligt på dig selv, men løber i stedet fra dig og svigter dig selv i forsøget på at få det bedre.

Dine handlinger kan være mange og forskelligartede, når det er handlinger med baggrund i frygten for at mærke efter. De kan være mere eller mindre konstruktive. Nogen handler sig ud af tingene helt konkret med masser af aktiviteter og gøremål, de holder sig konstant i gang. Andre handler ved at bedøve sig med rusmidler, sukker, mad eller andet og andre igen handler i tankerne, ved at tænke sig væk fra følelserne og over i løsninger, analyser mm.

Siden marts 2020, har covid-19 tvunget os alle til at stoppe op og skrue ned for handlingerne. Vi er tvunget til at være mere nærværende og vi kan vælge at overgive os og se det som en mulighed for en pause fra alle hverdagens automatiske handlinger og rutiner og se det som en invitation. Hvilken invitation det taler ind i hos os hver især er forskelligt og det er netop ved at overgive os, at vi har mulighed for at lytte efter, hvad det handler om for lige netop dig. Det føles ikke altid rart at stoppe op og mærke efter, men det kan vise sig at have en stor betydning for livskvaliteten på sigt. En god investering. ❤

• http://nanaaskov.dk/heros-journey-forloeb-og-workshops/
• Hero’s journey
• “Et kursus i mirakler”
• Om at give slip og vejrtrækning
• Giv slip
• Tilgivelse… – øv.
• Er du drænet for energi?
• Offer rollen og supermor
• Pårørende smelter samen

Kejserens nye klæder

Jeg nørder opgave igen, igen…

Denne gang om den narrative tilgang og min nysgerrighed kredser som altid om, hvad der hjælper mennesker til forandring.

Hvordan kan jeg, som terapeut, hjælpe mennesker hen imod deres ønske om forandring, deres drømme og mål for eget liv. Hvordan støtter og faciliterer jeg til, at de finder tilbage til og opdager deres indre kraft og styrker, deres agenthed(personlige handlekraft, aktør bevidsthed), som det så fint hedder på narrativsk.

Ifølge Michael White, citat:” Det er i virkeligheden ikke størrelser som motiver og behov der former livet, men socialt konstruerede konklusioner om disse størrelser”. Citat slut (White 2007, Kort over narrative landskaber s . 121)

Citat bliver udgangspunktet for min opgave og jeg forstår det på den måde, at vi som mennesker forstår os selv og hinanden ud fra konklusioner om forskellige motiver og behov. Motiver og behov der allerede overordnet er defineret og konstrueret i den kultur, kontekst, miljø og i de relationer, vi bevæger os i.

Det betyder, der er en konstrueret sandhed, som ex. et sundt menneske kan tage vare på eget liv. Et sundt menneske tager ansvar for egne følelser og behov. Et sundt menneske, fejler intet, har arbejde, familie og børn, spiser sundt og dyrker motion. Et sundt menneske har orden i økonomien, har venner og interesser, tager på ferie og holder sociale middage med sine venner og familie.  Eller en dygtig elev får 12 taller til eksamen og tager en uddannelse. Osv. osv.

Mange af disse konstruktioner af sandheder bliver vi påduttet dagligt via reklamerne, de sociale medier, regeringens politik, tendenser i tiden, medier i det hele taget, blogge om det gode liv, personlig udvikling mm. Alt sammen områder det enkelte menneske ikke har direkte indflydelse på.

I kraft af konstruktionerne om ex. det sunde menneske og den dygtige elev ligger den omvendte konklusion i luften, nemlig at har man ikke det, kan man ikke det, lever man ikke sådan, forstår man ikke det, så er man ude, ikke god nok og forkert fra normen…..

Menneskets behov er at være en del af fællesskaber og dermed en del af ex. de sunde menneskers- og dygtige elevers klub. Mennesker vil derfor føle behov for og bestræbe sig på, at komme i den retning, deres motiver vil være at blive en del af fællesskabet og undgå antagelsen om det modsatte, at de ikke er gode nok mm.

Når vi løber sur i det kan det være fordi, vi oplever, vi ikke kan leve op til motiver og behov. Det får os til at pålægge os selv en negativ fortælling om alt det, som er modsat de gængse konstruktioner om det gode liv, det sunde menneske mm.. Måske ender vi op med at bebrejde os selv at vi ikke formår at tage ansvar for eget liv, at vi er svage, useriøse, forkerte, ikke som de andre og ikke gode nok, fordi vi ikke egenhændigt, kan skabe det liv, hvor vi trives.

Terapi, som jeg ser det, kan støtte mennesker til at se et større perspektiv og sammenhæng, hvilket giver en egen forståelse og derefter kan man finde de mindre historier frem, som har gemt sig under gulvtæppet i forsøget på at leve op til forudbestemte konklusioner. Det nye for mig, som jeg henter direkte fra det narrative, er at de gemte historier om egenskaber, ressourcer og værdier ikke blot skal blive til forståelser af indre tilstande, men kan kobles sammen med intentionelle forståelser ved hjælp af konkrete handlinger.

Forståelsen af indre tilstande er dominerende i den vestlige kultur og hæfter sig til konklusioner om et menneskes mod, styrke, behov, motiver, handlinger mm. Det kan være godt nok, men ifølge det narrative er der først mulighed for udvikling, når man arbejder sig hen til den intentionelle forståelse.  Den intentionelle forståelse relaterer sig til  de bredere overvejelser  i livet, de forståelser der udspringer af det, det enkelte menneske tillægger værdi.

Mennesker forstås, i det narrative, som handlekraftige agenter og dermed ophavsmænd til forandringer i eget liv. Terapeutens rolle handler om nyudvikling af personlige narrativer(historier) og rekonstruktion af identitet, hvilket kan ske ved hjælp at spørgsmålstyper, som spor i samtalen. Sporene skal vækker nysgerrighed og give anledning til at gå på opdagelse i historierne, der bekræfter de værdier, der er vigtige for den enkelte og de handlinger i fortid, nutid og fremtid, som kan underbygge, den nye identitetsforståelse .

Mennesket er selv i stand til at bestræbe sig efter at leve efter egne mål og forfølge det de tillægger værdi i livet, når de har opdaget, hvad det er. Måske kan man sige, at terapeuts rolle er, at hjælpe klienten med at opdage kejseren og se at han måske ikke noget tøj på, for derefter sammen med klienten, at gå på opdagelse i, hvordan eventyret også kan forme sig.

Lidt nørderi og refleksion her fra #jegskriveropgavesøndag<3

 

Misundelse og tilgivelse

I dag er jeg inspireret af en samtale fra Mettes univers på Facebook, hvor Mette og Kenneth taler om misundelse og tilgivelse.

Det rammer lige ind i nogle temaer, jeg har haft særlig fokus på den sidste lange tid. For mig handler det om, hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg gerne vil være med mig selv og  med de projekter og drømme jeg har i livet. Jeg kan se andre kan og, hvad er det så jeg ikke kan eller gør, hvad er det, jeg skal gøre mere af eller gøre anderledes, hvis jeg også vil der hen.

Mette siger i videoen kig på dem, som kan det, du også gerne vil og så gør som dem. Hun siger også noget om en Hella Joof regel, rup og stup reglen, hvis du vil have noget af det en anden person har, må du godt få det, men så skal du tage det hele. Altså ikke bare den flotte figur, men også de umulige unger, den kæmpe køkkenhave, de lange arbejdsdage og træningstimer mm.

Kenneth siger, at når du tænker efter, er det ikke sikkert, at du så er villig til, har lyst og mod til, at gøre det, der skal gøres, for at opnå resultatet og, hvis det er tilfældet behøver du ikke længere missunde det eller ønske det. Så slip det. Han siger også, tilgiv dig selv for at være som du er og bliv din egen bedste ven.

Jeg kan huske engang for mange år siden, hvor jeg første gang, hørte nogen sige, hvis du gerne vil være tynd så se, hvordan de tynde spiser og gør det samme. Jeg har aldrig glemt det, fordi jeg synes, der er meget rigtigt i det. Samtidig oplever jeg jo også, at det er rigtig svært bare at gøre som de andre, fordi der er en grund til, jeg ikke bare gør det i forvejen og der er en grund til, at jeg gør som jeg gør.

Når det så er sagt, så ja det er der, men hvis du bliver hængene i grundende til, du ikke gør noget, så er det som det er og du kommer ingen vegne. Du må være villig til at tage hele pakken eller tilgive dig selv, for ikke at kunne eller ville og så slippe det.

Jeg så engang TOP MODELS på tv, en serie om unge piger der så gerne ville være moddeller. For at blive det, måtte de udsætte sig for alt det de blev budt. De fik ændret frisure, tøjstil og måtte ex. lade sig fotografere med slanger og andre uhyggelige dyr og der var altid en af dem med langt hår, der brød helt sammen, når de fik besked på, at håret skulle klippes helt kort. Inspireret af serien, lavede jeg en sætning til mig selv, som jeg har brugt i mange sammenhænge:

Vil du være topmodel, så klip håret af ellers glem det!

Sætningen samler for mig overvejelserne om, jeg er villig til at gøre det, der skal gøres for at få det, jeg så gerne vil.

I Mettes univers taler hun om en øvelse, hvor du skriver en liste med alle de ting, du er træt af ved dig selv eller ved dit liv. Når listen er færdig, så vælger dem der fylder mest ud og finder kontrasten, det modsatte. Eksempel: Jeg vejer 10 kg for meget, kontrasten er: Jeg er 10 kg letter og veltrænet. Sæt det som dit mål og gør det, der skal gøres for at nå det!

https://mettesunivers.dk/

At gøre det, der skal gøres

Når du har besluttet dig for at lave en forandring…:

• Spise minde
• spise minde sukke, kage, slik, fastfood
• drikke mindre alkohol
• stoppe sit forbrug af stoffer
• leve sundere
• tage madpakke med på job
• starte med at motionere, gå ture, løbe, gå til yoga
• holde op med at skælde manden , børnene og dig selv ud
• begynde at holde flere pauser
• begynde at være venligere mod dig selv
• mm

Så har du besluttet det ud fra en masse overvejelser. Det er både overvejelser om, hvad du gerne vil væk fra, men også overvejelser over, hvad du rigtig gerne vil hen til. At træffe beslutningen, kan være svært nok, men ofte er det de handlinger det kræver af dig for at lykkes, som giver de største problemer.

Ændre du ikke dine handlinger, sker der ingen forandring. At forvente et nyt resultat, når man fastholder de gamle handlinger er helt hen i vejret. Mission impossible!

For nogen er det en hjælp, at lave et uge skema og indskrive de nye handlinger, for andre er det en hjælp at forpligte sig sammen med andre. Det kan være en hjælp at stoppe saboterende tankemønstre, hvor du devaluere dig selv og demotiveret dig selv i forhold til dine planer.

Det kan være en god ide, at lave en plan og nogle delmål eksempelvis, skal du evt. pakke motionstøjet aftenen før og have det med på job, skal du smide alt slik og søde sager ud fra gemmerne eller skal du gå en tur hver dag og få lidt tid for dig selv.

Det kan være en hjælp, at huske dig selv på dit beslutningsgrundlag.

• Hvad er det, du ikke vil mere eller rigtig gerne vil hen til?
• Hvad skal der til for at du kommer et skridt nærmere dit mål i dag?
• Hvad skal du gøre den næste time for at hjælpe dig selv med at lykkes?

Når de nye handlingerne mangler.

Jeg kan ind imellem blive helt rastløs og vanvittig, når jeg mærker, at jeg har fat i den “lange ende” af noget nyt. Det nye ligger lige foran mig, jeg kan se det, tænke det, mærke det, sanse det og jeg kan røre det med fingerspidserne.

Det er som om, det nye er nøglen til en helt ny verden, der kan folde sig ud foran mig. Jeg står lige ved indgangen, som ved en terrassedør ud mod paradisets have og når jeg kigger til siderne og bagud, kan jeg se alt det, som hele tiden har været der.

Jeg får lyst til at rykke rundt i min bolig, flytte til ny lejlighed, skifte frisure, rejse, gøre noget vildt, noget andet, men hvad skal jeg gøre? Det er som om, jeg forestiller mig, at når jeg rykker rundt med det som altid har været, vil det hjælpe mig ud i det nye.

Nu bliver jeg endnu mere rastløs og også vred….hvorfor springer jeg ikke bare ud i det, hvorfor ændre det hele sig ikke i takt med, at jeg har opdaget det, ser det, mærket det….?

Jeg raser nu og river mig i håret og trasker rundt om mig selv på stedet, måske rykker jeg rundt på møblerne, måske trøster jeg mig med en masse sukker sager, måske kigger jeg efter nye boliger, måske søger jeg andet arbejde eller kigger på rejser og alle de skønne muligheder, der findes på Google.

På et tidspunkt  når jeg har brugt al min energi op, falder jeg om i sofaen og tænder for mit tv. Jeg har ikke rykket mig ud af stedet, for alt det jeg har gjort, er det, jeg plejer at gøre. Jeg har måske nok set det nye, men mine handlinger er de samme som altid, jeg har ikke gjort noget anderledes, ikke taget et eneste lille nyt skridt, det afgørende skridt fremad.

Uden nye handlinger, sker der ingen nye forandringer.

• http://mettekopp.dk/al-den-maerken-efter/
• http://mettekopp.dk/category/blog/

Værdier & drømme

Vi har alle sammen nogle værdier, som vi lever ud fra. 

Værdierne er opstået på forskellige tidspunkter i vores liv, mange af dem kommer helt tilbage fra barndommen. Værdier er altid knyttet sammen med vigtige erfaringer, vi har gjort os. Derfor kan vi ikke bare lige slette eller omskrive vores værdier.

Værdier giver nogle helt bestemte retningslinjer og muligheder at handle, tænke, føle og leve på. 

Værdier kan være: tillid, familie, glæde, frihed, selvstændighed, tryghed, sundhed mm.

Vi har en indre prioritering af vores værdier, som betyder en bestemt værdie ligger øverst og vil være den, vi automatisk og oftest træffer beslutninger og lever ud fra.

Er eksempelvis værdien tryghed øverst på din indre prioriterings liste, vil du træffe dine valg og beslutninger udfra tryghed  og det vil give dig meget tryghed i livet, men samtidig kan det være med til at begrænse dig på andre områder. 

Har du eksempelvis en drøm om at rejse ud i verden, men får du det ikke rigtig til, så kan det netop være fordi, du træffer beslutninger udfra tryghed og tryghed ikke nødvendigvis harmonerer med en jordomrejse eller et job skifte eller andre ønsker og drømme, du måske har.

Vi kan omprioritere vores værdier på den indre liste, sådan at vi trækker en anden værdi længere op i en periode og beslutter at bruge den, når vi træffer beslutninger. 

På den måde hjælper vi os selv til at kunne handle anderledes. Værdien frihed, eventyr eller udvikling er måske bedre til at støtte op om og give mulighed for, at du følger din drøm og tager på en jordomrejse.

Det bliver ved tanken

Det kan være godt nok, at visse handlinger bliver ved tanken, men der er mange tanker, hvor du sagtens kan skrue op for handlingerne og følger din impulser.

Hvor ofte lytter du til dine impulser og følger dem? Mærker du dine impulser?

En impuls en en lyst, en tanke, som opstår og giver dig en umiddelbar følelse af energi. Energi til at reagere på impulsen. Du kan følge energien eller bremse den og mange af os har vænnet sig til at bremse energien, måske endda så ofte, at vi knap nok registrerer, når de kommer.

Et godt sted at starte, når du gerne vil have energien og impulsen tilbage i dit liv er at lære dem bedre at kende.

Læg mærke til dine impulser når fu får dem. Hvad får du impuls til at gøre eller sige og hvordan bremser du dem og dig?

Måske bremser du dig selv ved, at gøre noget fysisk som at vende dig væk, krydser arme og ben eller lægge dig ned. 

Måske gør du det med tanker som: det er også ligemeget eller nej jeg gider ikke alligevel, det er også besværligt mm.

Måske bremser du dig med mad, en cigaret, alkohol eller andet.

Når du har fundet ud af, hvordan du bremser dig selv og lukker ned, kan du undersøge, hvad du ville mærke på, hvis du lod være med at lukke ned. 

Hvis du ex. ikke vendte dig væk, ville du så mærke på længslen efter nærhed og blive “nødt til”, at bede din mand om et kram?

Hvis du ex. ikke tænker jeg gider ikke, ville du da mærke usikkerhed, som du blev nødt til at forholde dig til?

Hvis du ex. ikke spiser den kage eller drikker det alkohol mm. Vil du så mærke kedsomheden, som du blev “nødt til” at tage ansvar for?

Når du ved, hvad der ligger bag, kan du lettere se, hvad du kan gøre anderledes. 

Start med at følge de “små” impulser, dem som ikke virker så vilde og farlige. Husk forandringer breder sig som ringe i vandet.

Beslutninger

Træffer du dine beslutninger ud fra det, du ønsker at undgå eller ud fra det du ønsker at skabe? spørger Sofie Manning i sin blog.

Godt spørgsmål. Mange af os er styret af frygt og bekymringer for, hvad der måske vil ske, hvis nu……

Frygt og bekymringer bremser enhver kreativ tanke og dræner dig for energi.

Måske er der grund til bekymring, men måske er der ikke og du holder dig selv tilbage i frygt og bekymring for det, der måske kan ske.

Når du begrænser dig selv på den måde, er du som en fugl, der ikke kan folde sine vinger helt ud. Du får ikke brugt dig selv og dine kompetancer optimalt og du kan måske ikke mærke din indre kraft og styrken til at træffe beslutninger ud fra det, du ønsker at skabe.

Terapi og coaching kan være en hjælp til at finde vej og blive mere bevidst og klog på dig selv.

http://www.alifesolution.dk/

https://sofiamanning.dk/blog/2017/1/27/er-du-styret-af-frygt-nej-vel

Når følelserne raser

Stadig den dag i dag, kan min mor skrive eller tale til mig i en tone, så “lille Pernille” vågner op i lys luge. Enden føler jeg mig skræmt for vid og sans eller rasende, fordi jeg føler mig dybt såret og ikke forstået af hende.

Følelserne føles helt ægte og kommer med stor styrke og kraft og det er næsten umuligt ikke at handle på dem. Men handler jeg på dem, handler jeg som “lille Pernille” og det kan min mor slet ikke forholde sig til. Det vil hurtigt kunne starte en snebold effekt af pinefulde kommentarer og handlinger imellem os. Det har vi prøvet så mange gange før.

Så, det bedste jeg kan gøre, for mig selv og hende er, at stoppe op og trække vejret. Jeg kan beslutte mig for ikke at svare og bare lade det sagte falde til jorden, som støv på et loftsrum, når du flytter rundt på de gamle kasser.

Jeg behøver ikke handle på de følelser, jeg mærker. Jeg kan registrere dem og huske mig selv på, at de er fra fortiden. Jeg kan give mig selv et kæmpe kram og huske mig selv på alle de gode ting, der er i mit liv i dag, – også ting jeg har sammen med min mor.

The breakthrough

 

Gamle mekanismer, mønstre og historier kan pludselig blive tydelige og nærværende igen. Historien om at være medafhængig eller følelsesmæssig afhængig med alt det, der følger med af uhensigtsmæssig adfærd, tankegang, organismiske spændinger og uhåndterlige følelser.

Min usikkerhed for at miste det jeg har, blusser op; at miste min mand og min familie, min tryghed. Utrygheden ved “bare” at være mig. Stå alene, leve alene og føle mig alene og forladt.

Min mand er min milepæl, ham jeg, på godt og ondt, kan læne mig op af og registrere, hvad han og jeg føler. Hvis jeg skal mærke, hvad jeg selv vil og føler, helt alene, bliver jeg bange. Bange for konsekvenserne, bange for at tage ansvar for konsekvenserne, bange for om jeg kan mærke, hvad der er rigtigt, bange for at stå frem, skille mig ud.

Samtidig blusser en stærk friheds trang op og en stemme råber langt indefra og oppe i mit hoved; Hold nu kæft med alt det. Tag dig sammen, hvad med dig selv, du må vælge dig selv, du kan ikke tilpasse dig og ligge dig under hele livet…..- Eller er det det du vil, spilde hele dit liv på den måde.

Jeg mærker et behov, et behov for mere, et behov for at tage over, tage styrring, sætte mig selv først. Et behov for at bakke mig op, opleve, være i kontakt, være mig selv.

Når jeg mærker behovet, starter det forfra, det bliver alt eller intet, mig eller dem, liv eller død og jeg bliver bange og sådan kører det igen forfra, igen og igen, som en uendelig loop af angst og sort-hvid tankegang.

Gennembrudet, the breakthrough, kommer, når jeg tager ansvar for begge sider og alt det imellem. Når jeg tager hånd om den lille pige, som er så bange og forvirret og tror hun skal vælge. Når jeg tager ansvar for både mine følelser og mine behov og erkender at tingene er som de er. Når jeg holder om mig selv og trækker vejret helt ned i maven igen og igen.