Livsfarlig ledelse

Min datter har inspireret mig til at læse “Livsfarlig ledelse” af Christian Ørsted. En spændende og anderledes bog om ledelses-og opdragelsesformer og de psykologiske mekanismer og konsekvenser, der følger.

Bogen giver en historisk og videnskabelig funderet sammenhæng forklaring på, hvorfra den gængse ledelsesstil er opstået og den anbefaler, hvordan vi kan nærme os en mere sund og innovativ ledelses- og opdragelsesmetode, som vil gavne både virksomhed, medarbejdere og os som mennesker.

Ørsted introducere en ledelsesform, hvor man undgår stressede og nedslidte medarbejder, og i stedet fremmer kreativiteten og nysgerrigheden. Beskrivelserne og eksemplerne i bogen er meget genkendelige og konkrete, uden den peger direkte fingre af nogen, hvilket gør det til inspirerende læsning.

Ørsted beskriver i hans bog en bæredygtig og sund ledelsesform, hvor mål og rammer skal være klare. Friheden inden for rammerne skal være stor og respekten for den enkeltes kompetencer udmønter sig i en udfordrende og inspirerende nysgerrighed. Stemningen er god, men er mere respektfuld frem for den venskabelig tone, som gør det svært at sige nej.

Jeg har nu i flere dage forsøgt, at skrive en artikel og reflektere højt over indholdet i bogen, men jeg kan ikke komme frem til det rette budskab.

Jeg tror, det er fordi det rammer så rent ind i det, jeg selv oplever på min arbejdsplads, at det vækker en masse følelser, som forstyrrer min kreativitet og friheden til at skrive. Jeg vil nu alligevel sende artiklen ud med link til nogle korte videoer, hvor Ørsted selv forklarer nogle af sammenhængene.

https://www.saxo.com/dk/livsfarlig-ledelse_christian-oersted_indbundet_9788771372533?gclid=CjwKCAiAnIT9BRAmEiwANaoE1W1Ri_2ACazbMkFVw1MN9Fdq8qn5lFDbFUWwEYbjf9Cta1G3RmGvYxoCkoEQAvD_BwE&gclsrc=aw.ds

https://www.youtube.com/watch?v=mqA-VKLHpFg

https://www.youtube.com/watch?v=JiQPAfApwNk

https://www.youtube.com/watch?v=HcmVkz9X4ak

https://www.youtube.com/watch?v=NDcZ5SaqoEw

Kærlighed og ansvar

Jeg har lige holdt endnu 2 fantastiske dage med pårørende kursus,  i Gladsaxe Rusmiddelcenter. Det gør mig så glad og fyldt af energi, når jeg sammen med de pårørende, kan sætte ord på noget af alt det, der er så svært. Det er fantastisk at lytte og reflektere sammen og at deltagerne, når de går derfra ikke længere føler, at de står helt alene i verden om løfte hele ansvaret.

Problemerne er bestemt ikke løst og de er stadig virvlet ind i et møsnster, hvor rusmiddelproblematikken får lov til at fylde det hele. Deltagerne har fået øje på, deres egen del af problematikken eller de har anet den og dermed har de anet, at der er noget, som de rent faktisk kan forandre på. For vi kan ikke forandre de andre, men vi kan forandre os selv, vores måde at se tingene og handle eller ikke handle på.

Mange pårørende føler, at de må gøre en masse for at hjælpe den misbrugende. De føler, at de gør det af kærlighed og fordi de ikke kan lade deres kære i stikken. I håb om, det vil virke og hjælpe eller af frygt for, hvad der vil ske, hvis de ikke gør det. De giver penge, betaler gæld, agerer chauffør, gør rent, vasker tøj, lyver for, dækker over, accepterer ting og går med til ting, der for det meste overskrider deres egne grænser.

De pårørende håber og ønsker deres handlinger vil hjælpe, men kan, når de bliver spurgt, godt se det ikke hjælper. Det virker ikke, det gør ingen forskel, misbrugsmønsteret er status quo. Tværtimod oplever de måske flere konflikter på baggrund af deres hjælp og i takt med misbruget udvikler sig, bliver de pårørende mere og mere kontrollerende.

Det er en ond cirkel for de pårørende, en opslidende og stressende ond cirkel. Den gavner intet, men det synes som det eneste halmstrå, de pårørende kan klamre sig til i en meget svær situation, for hvad sker der hvis de slipper strået?

Måske ryger deres kære længere ud i misbrug, måske ikke, måske mærker den misbrugende flere konsekvenser af sit misbrug, men måske hjælper det den misbrugende til at søge hjælp, fordi konsekvenserne bliver for store. Men det er den misbrugende!

For den pårørende sker der det, at man må erkende, at man er magtesløs og det gør så ufatteligt ondt. Man må erkende, at det menneske man elsker har misbrugsproblemer og man kan intet stille op for at forandre det. Man må begynde at tænke på sig selv og prioritere egne behov først. Som stewardessen fortæller i flyet, tag selv iltmasken på før du hjælper andre.

Det er svært for pårørende at skabe forandring i eget liv, det er svært at ændre sit mindeset, når du igennem længere tid har været så optaget af, at redde den anden, at du helt har glemt dig selv og måske endda dine børn og andre kære omkring dig.

Det synes svært at tillade sig, at leve et godt liv og være glad, når en man elsker lider sådan. Omvendt gavner det ingen, at alle lider, fordi en´ er i misbrug. 2 sætning, som poppede op til dette kursus og som jeg synes, kan give trøst og mening er: “Kærlighed har ingen udløbsdato, men det har ansvar” og “gør mere af det, der virker”.

• Pårørende smelter samen
• Forelsket i en drøm 2
• Gennem mine børns øjne
• Beautiful boy

LØFT 2

Hvis du skal finde motivationen til forandring ud fra en løsningsorienteret metode, vil fokus være på det, du ønsker at opnå. Selve målet, det du ønsker. Måden du ønsker at være i verden, føle, tænke og handle på.

Målet skal være realistisk i dit her og nu hverdagsliv. Du skal arbejde hård på at opnå det og det skal give mening for dig.

Hvis du eksempelvis drikker for meget, er målet; at stoppe med at drikke, ikke et mål i sig selv. Målet er det andet liv, den anden måde, du ønsker at være i livet på. Du har dine grunde til at drikke og så er der noget andet, du ønsker dig, hvad er det?

Hvis din mand drikker for meget, er målet heller ikke i  sig selv, at han stopper med at drikke. Målet er det andet liv, det liv som du forestiller dig. Et liv, hvor du føler, tænker og har en særlig adfærd, eksempelvis mærker mere energi, glæde, stabilitet og spontanitet. Et liv, hvor du har et aktivt socialt liv og hvor du lever efter dine egne præmisser i stedet for efter din mands misbrug.

Jeg har længe arbejdet med motivation, hvor man arbejder med at kigge på, hvilke fordele og ulemper der er ved forandringen. I LØFT kigger man kun på fordele. Fordele ved at blive hos din mand, der eksempelvis drikker og fordele ved det andet. På den måde bliver motivationen det tilvalg man tager, hen imod det man vil, frem for et fravalgt væk fra noget andet.

Fokus er på det nye, det man gerne vil, som man måske genkender fra særligt gode dage. Ved at kigge på, hvad man gør anderledes disse gode dage sammen med forestillingen om, hvordan man ønsker at have det, kan man finde vejen til målet.

Nytårskurs

11 dage af det første år er allerede gået og jeg har adskillige gange taget mig selv i at lytte mere efter andres råd og meninger end at overveje, hvad jeg i virkeligheden selv mener, vil og ved er rigtigt for mig.

Jeg synes, jeg er styret med kollisionskurs lige ind i alt det, jeg havde besluttet ikke skulle være sådan. Jeg føler mig ærgerlig, stresset og trist til mode over det. Jeg bliver arrig og utilfreds og får lyst til at lave en kæmpe scene, opgive, skrige, rase eller bare smække min dør og blive hjemme i mange dage, se serier og spise slik.

Jeg har trukket den store hammer frem og dunker mig selv i hovedet med kritik og ingen form for selvforståelse, kærlighed og medfølelse. Indtil jeg nu sidder forvirret tilbage og stirrer frem for mig.

Ok…… ro på sættet! Op på hesten igen! Jeg må give mig selv en ordenlig krammer og så bare konstatere at mit fokus område er særdeles relevant og nu har jeg da fået øje på det.

Jeg må igang med at tage mig af det, en lille bid ad gangen. Det skal nok gå. Fordi jeg havde besluttet at forandre på det, er det jo ikke sådan, at jeg bare kan gøre det. Som med alt andet må jeg øve mig og så skal det nok lykkes til sidst, hvis jeg bliver ved med at øve mig.

Din indre Monroe

Når man har været par i mange år og både er familie, forælder, bedste venner, samarbejdspartnere, sparringspartner og kærester. Når man har børn, arbejde, venner, forpligtelser, interesser og kun 24 timer i døgnet, så har intimiteten det med at glide nederst på listen i det travle hverdags liv.

Det er som om den drukner i andre vigtige begivenheder og opgaver og hvor man engang ikke kunne lade hinanden være og bare måtte mærke hinandens intense nærvær hele tiden, er det blevet noget, man aktivt må vælge til, prioritere og huske at afsætte tid til i kalenderen.

Intimitet og lidenskab handler ikke om, hvor meget eller hvor lidt man elsker hinanden, det er et reelt behov, som man kan få opfyldt sammen med den man elsker. Det er det legende og “uforpligtende” frirum, der kan opstå mellem 2 voksne mennesker. En gnist og en energi. Det er en indre følelse af dig selv som et seksuelt væsen. Det handler om langt mere end  blot at have sex, men at få tilfredsstillet sit seksuelle behov er en del af det.

Det er forskelligt for os alle sammen, hvad vi har brug for, for at få vores behov tilfredsstillet og vi har forskellige baggrunde og historier med os, som komplicerer tilgangen til det intime mere eller mindre.

Nogle mennesker savner nærheden, ømheden og kontakten, andre føler sig ikke stilfredstillet seksuelt eller savner det flirtende, spontane og legende aspekt i deres forhold eller i kontakten til andre. Andre savner lidenskaben hos sig selv, savner at sætte sin egen lidenskabelige side mere i spil. Ikke nødvendigvis for at spille op til andre, men måske blot for egen tilfredsstillelses skyld.

Hvordan opfylder du dine behov for intimitet, lyst, leg og lidenskab?

Jeg ekspanderer

Jeg står overfor at ekspandere, erobre lidt mere af verden og udvide min indre personlige styrke, kraft og frihed. På mandag flyver jeg for første gang helt alene ud i verden, – til Vietnam.

På sin vis er det lidt sjovt, at det for mig er så grænseoverskridende en begivenhed. Jeg skal over og møde min datter, som har boet og arbejdet i Vietnam siden december 2017. Hun rejste, alene, der over i ½ års praktik via sin uddannelse. Jeg er fuld af beundring for hendes mod og styrke og for den måde, hun rejser rundt i Vietnam og klarer sig fantastisk. Hun er i det hele taget meget inspirerende og mit hjerte svulmer af kærlighed, stolthed og glæde over hendes måde at være i verden på. ❤

Nå men for mig er min store dannelsesrejse den 17 timers flyvetur til Vietnam alene, at besøge min datter i Østen alene og rejsen hjem igen alene.

Jeg må begynde et sted og processen begyndte allerede, da jeg skulle træffe beslutningen om at rejse. Jeg havde flere gange fisket efter om min mand ville tage med, men han lukkede hurtigt ned, når jeg sagde noget om det. Jeg gik i overvejelsesfase og fik 10.000 tanker om, hvad nu med dem jeg lader tilbage, bliver de sure og ked af det. Har jeg økonomisk råd, kan jeg finde ud af det, kan jeg beslutte det, må jeg, tør jeg….osv. osv.

Jeg mærkede den lille tilknytningsangst rører gevaldigt på sig, både da jeg havde besluttet mig for at rejse, da jeg købte billetten til mig og da jeg skulle sige det til min mand og yngste datter. Heldigvis gav det ingen ballade og jeg mistede dem ikke på den konto. (Jeg ved jo godt med min fornuft, at jeg ikke sådan mister dem, men alligevel….Angsten er reel nok).

Som jeg skrev om i min sidste artikel, https://blogonn.wordpress.com/2018/04/02/graenser-komfortzone-og-tilknytning/ handler det ikke så meget om selve opgaven, det handler mere om den angst, der er knyttet til mine tilknytningsproblematikker og som aktiveres, når jeg sætter mig selv og egne behov først.

Det er på mandag, jeg skal af sted og jeg kan mærke at inde i mig, er det rigtig stort for mig. Alt ved det er stort, også de små ting som at tage ud til lufthavnen alene, pakke kuffert kun til mig og tjekke ind….. Der følger til hver begivenhed en masse bange tanker med som; uha kan jeg finde ud af det, bliver det svært, hvad nu med min mand og yngste datter, må jeg, kan jeg, tør jeg osv. osv.

Jeg bliver sammen med mig selv i alle tankerne og følelserne. Jeg beroliger mig ved at “kigge” på det, der dukker op og tage mig af det, tage mig af mig. Jeg minder mig om, hvor meget jeg glæder mig til at mærke og være sammen med min store datter, se hendes sted, være hendes vidne og hvor glad hun er for, at jeg kommer. Jeg suger det hele til mig og oplever det som om, jeg ekspanderer og bliver mere fri. Jeg frigøre mig fra noget gammelt.

Det er en fantastisk følelse, det er følelsen af personlig udvikling, når det er bedst. Det er som om jeg sprænger endnu en indre indhegning i stykker og slipper mig fri.

Misundelse og tilgivelse

I dag er jeg inspireret af en samtale fra Mettes univers på Facebook, hvor Mette og Kenneth taler om misundelse og tilgivelse.

Det rammer lige ind i nogle temaer, jeg har haft særlig fokus på den sidste lange tid. For mig handler det om, hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg gerne vil være med mig selv og  med de projekter og drømme jeg har i livet. Jeg kan se andre kan og, hvad er det så jeg ikke kan eller gør, hvad er det, jeg skal gøre mere af eller gøre anderledes, hvis jeg også vil der hen.

Mette siger i videoen kig på dem, som kan det, du også gerne vil og så gør som dem. Hun siger også noget om en Hella Joof regel, rup og stup reglen, hvis du vil have noget af det en anden person har, må du godt få det, men så skal du tage det hele. Altså ikke bare den flotte figur, men også de umulige unger, den kæmpe køkkenhave, de lange arbejdsdage og træningstimer mm.

Kenneth siger, at når du tænker efter, er det ikke sikkert, at du så er villig til, har lyst og mod til, at gøre det, der skal gøres, for at opnå resultatet og, hvis det er tilfældet behøver du ikke længere missunde det eller ønske det. Så slip det. Han siger også, tilgiv dig selv for at være som du er og bliv din egen bedste ven.

Jeg kan huske engang for mange år siden, hvor jeg første gang, hørte nogen sige, hvis du gerne vil være tynd så se, hvordan de tynde spiser og gør det samme. Jeg har aldrig glemt det, fordi jeg synes, der er meget rigtigt i det. Samtidig oplever jeg jo også, at det er rigtig svært bare at gøre som de andre, fordi der er en grund til, jeg ikke bare gør det i forvejen og der er en grund til, at jeg gør som jeg gør.

Når det så er sagt, så ja det er der, men hvis du bliver hængene i grundende til, du ikke gør noget, så er det som det er og du kommer ingen vegne. Du må være villig til at tage hele pakken eller tilgive dig selv, for ikke at kunne eller ville og så slippe det.

Jeg så engang TOP MODELS på tv, en serie om unge piger der så gerne ville være moddeller. For at blive det, måtte de udsætte sig for alt det de blev budt. De fik ændret frisure, tøjstil og måtte ex. lade sig fotografere med slanger og andre uhyggelige dyr og der var altid en af dem med langt hår, der brød helt sammen, når de fik besked på, at håret skulle klippes helt kort. Inspireret af serien, lavede jeg en sætning til mig selv, som jeg har brugt i mange sammenhænge:

Vil du være topmodel, så klip håret af ellers glem det!

Sætningen samler for mig overvejelserne om, jeg er villig til at gøre det, der skal gøres for at få det, jeg så gerne vil.

I Mettes univers taler hun om en øvelse, hvor du skriver en liste med alle de ting, du er træt af ved dig selv eller ved dit liv. Når listen er færdig, så vælger dem der fylder mest ud og finder kontrasten, det modsatte. Eksempel: Jeg vejer 10 kg for meget, kontrasten er: Jeg er 10 kg letter og veltrænet. Sæt det som dit mål og gør det, der skal gøres for at nå det!

https://mettesunivers.dk/

Dur – dur ikke

For et par uger siden, var jeg til et fordrage med en kvinder, der skulle fortælle om samtaler med børn. Til en start præsenterede hun sig selv og sine uddannelser og det var her, hun fortalte om, hvordan vi mennesker fungerer, når vi skal lære noget nyt.

Du kender det sikkert fra dig selv, at når du præsenteres for en ny teori, ny oplevelse, nye menneske eller andet, så går du automatisk i gang med at lede efter noget du allerede kender, som du kan sammenligne det nye med.

Ved at sætter det nye i forhold til noget, du allerede kender og sammenligne, kan du letter forstå det nye, fordi det blot er noget genkendeligt i en ny og anderledes form. Det beroliger dig og gør det lettere at forholde sig til det nye. Det vi slet ikke genkender, har vi tendens til at afvise helt.

Jeg synes, det var en god reminder. Ved at være bevidst om det, kan du nemlig hjælpe dig selv, når du står overfor noget, som er svært at komme i gang med.

Til en start, kan du overveje om det skyldes, at du ikke genkender det, du står overfor eller om det er fordi, du har negative erfaringer med det. Herefter kan du arbejde med dig selv i forhold til, hvordan du kan komme til at genkende dele af det og stille og roligt kan du hjælpe dig selv i gang.

Personligt har jeg store problemer med, at komme i gang med motion og når jeg kigger tilbage, så kan jeg se, at jeg simpelthen ingen erfaringer har med at dyrke motion eller sport i det hele taget. Jeg har aldrig prøvet, at det er sjovt eller dejligt som nogle taler om.

Min krop har ingen erfaringer med det, den kender kun til at svede og pulsen, der stiger og hjertet, der banker når det skyldes angst. De eneste erfaringer, jeg har med sport, er fra folkeskolen, hvor jeg var skræmt fra vis og sans, når vi skulle spille høvdingebold og eleverne tyrede bolden af sted og det gjorde frygtelig ondt, når man blev ramt. Alt i mig siger derfor: Dur ikke! Når der er tale om noget, der tilnærmelsesvis minder om motion.

Jeg har så alligevel fået mig lokket af sted, fordi jeg genkender det at gøre noget sammen med en veninde og ved at have fokus på den del, opdagede jeg næsten ikke, at det vi lavede sammen var motion. Det har nu givet mig nogle nye erfaringer med motion, som jeg kan bruge aktivt og huske mig selv på, når jeg skal af sted.

Min krop har fået nye erfaringer med, at det kan føles dejligt efter at pulsen har været oppe og hjertet har banket hurtigt i en periode. Min krop ved nu, at det ikke er farligt og det ikke er angst. Jeg har opdaget, at jeg kan lide resultatet af motionen både den fysiske og psykiske styrke jeg oplever at få. Samtidig får jeg ikke ondt i min ryg, når jeg dyrker motion. De oplevelser og erfaringer, forsøger jeg, at huske mig selv på, når jeg skal af sted.

Jeg vil ærligt indrømme, at det nok aldrig bliver min ynglings aktivitet og jeg stadig synes det er svært, at komme af sted, men jeg kommer dog af sted ind imellem og det er et stort fremskridt.

Skyld og skam

Skyld og skam kan være nogle frygtelige følelser, at gå rundt med. De kan være som gift, der ødelægger dine relationer, din livglæde og din kærlighed til dig selv.

Skyld handler om det, vi gør eller ikke gør. Vi mærker skyld, når vi opdager, at vi har gjort noget, som går ud over andre og bibringer dem sorg og smerte. Skyldfølelsen fortæller os altså, at vi har gjort noget forkert overfor andre og selv om følelsen er negativ, er det nødvendigt, at vi har den i vores liv.

Skam handler om den, vi er eller ikke er. Vi føler skam, når vi ikke overholder egne eller samfundets normer for, hvordan man opfører sig. Det går ud over vores personlige integritet og vi mister selvrespekt. Skamfølelsen fortæller os noget om, at vi agerer forkert i fælleskabets øjne. Det er gennem skammen vi ser os selv gennem andres øjne og kan tage en vurdering af, hvem vi er.

Hvis du døjer meget med skyld og skam følelse, så kan du tænke på det, på en lidt anderledes måde og måske finde en ny inspiration og motivation til at skabe de nødvendige forandringer eller den accept, du har brug for.

Skyldfølelse rammer os, fordi der er nogle mennesker, som er vigtige for os. Ved at sætte fokus på det og på de værdifulde relationer, kan du arbejde med din skyldfølelse mere konstruktivt. Har du eksempelvis skyldfølelse overfor dine børn, partner eller overfor dig selv, så er det fordi de og du selv er vigtig for dig. Det du gør eller ikke gør bidrager lige nu med sorg og smerte og derfor føler du skyld. Hvad kan du gøre anderledes for at bidrage med mere glæde, opmærksomhed, trivsel eller andet.

Skamfølelsen fortæller noget om, hvilke værdier du har i livet, som er vigtige for dig og på samme måde, som med skyld, kan du sætte fokus på dine vigtige værdier og ad den vej finde frem til, hvad der skal til for, at du ikke længere overtræder egne værdier og i stedet lever dit liv mere tro mod dig selv.

Sammenhænge

Når du oplever, at der er et problem og du ønsker at forandre på det, kan du stille dig selv nedenstående 4 spørgsmål.

Spørgsmålene hjælper dig med at folde problemet ud, så du kan opdage nye veje til motivation, støtte og forandring.

• Hvordan har problemet indflydelse på mig?
• Hvordan har jeg indflydelse på problemet?
• Hvordan har problemet indflydelse på min familie (nærmeste)?
• Hvordan har min familie (nærmeste) indflydelse på problemet?