Det der med selvomsorg…..

I dag på arbejdet kl. 09.00-10.00, var der en invitation til et lille oplæg om selvomsorg. Først læste jeg det som om, der stod selvmord og tænkte; åh, det orker jeg altså ikke lige nu! Men så så jeg, “selvomsorg” og tænkte; hmmmm, det må jeg hellere, for det er vigtigt at blive mindet om.

Selvomsorg kan virkelig føles som svært at praktisere og svært at høre om, særligt når man har meget brug for det. I dag var vi pudsigt nok også kun fremmødt en lille sluttet kreds på 10 personer ud af måske 35 mulige.

Og tak til mig selv fordi, jeg kom afsted. Det var en psykolog, Signe, der fortalte, at hun fordi det var psykologi festeval, havde lavet et lille oplæg, som hun turnerede rundt med hos os i Familiehuset, på gymnasium og til nogle forældre mm. og hun var rigtig god til det. Sådan rigtig god, så god at her sidder jeg og skriver om det.

Signe sagde, selvomsorg er noget vi allerede kan og gør, så det er ikke noget nyt, vi skal ud og lære og bruge en masse tid på. Bare det at vi tænker, vi kunne tænke os, at give os selv noget, så er vi allerede igang, sagde hun. Ahhh og skuldrene var nede.

Signe snakkede meget ind i mindfulness og sansninger og vi startede med 2 minutter, bare lige lukke øjnene og mærke efter i vores krop, hvordan har vi det egentlig.

Bagefter fortalte Signe, at selvomsorg består af 3 dele, det der handler om os selv, det at være en del af et fællesskab og om venlighed.

Vi lavede endnu en øvelse, som var en kombination af venlighed og at give os selv noget selvomsorg. Hun sagde omsorg handler både om at give og modtage og det er et lille paradoks, når det handler om selv omsorg, for her skal vi både give og modtage.

Hun bad os række hånden frem og forme en skål. Forestil dig nu, at du fylder din hånd med venlighed og rare behagelige ord. Nu placerer du hånden et sted på din krop, det kan være på hjertet eller i nakken, hvis du har ondt der eller diskret på armen, hvor ingen kan se, hvad du laver. Forestil dig din hånd giver dig alle de venlige og rare ord. Hun bad os skifte fokus mellem hånden der giver og kroppen, der modtager. Det var en fin lille og helt enkel beroligende og givende øvelse og vi snyder hjerne og kroppen lidt idet, vi kan mærke hånden på kroppen.

Signe talte også om, hvordan vi kan låne andres venlige øjne. Hvis vi forestiller os en, vi kender, et dyr, en kunstner, en musiker mm. vis øjne, vi oplever som kærlige og venlige. Vi kan tænke på dem og se os i deres øjne og måske endda vi kender nogen, der altid hepper på os uanset. Vi kan lægge mærke til om, vi har brug for at blive opmuntret eller trøstet i omsorgen og hvilke øjne, der kan give os hvad.

Hun talte om, hvordan vi nogen gange tænker meget grimt om os selv, særligt når vi er pressede og hvordan følelser af frygt kan erstattes af eksempelvis vrede. Signe foreslog, at vi kan prøve at finde en figur, som kan vække vores omsorg og erstatte frygt med figuren. Eksempelvis forestille os frygten er en lille dyreunge, en hundehvalp, killing eller en kanin unge, sådan en ved vi nemlig godt, hvordan vi skal passe på og samme ting virker på vores frygt.

Signe sagde, at man kan tænke på selvomsorg som en varm klud, man ligger hen over en ting, der er frossen. Der sker ikke en masse med de samme, men bare det kluden er der gør at isen begynder at smelte lidt.

Signe talte også om naturen, kunst eller smukke steder, som man kan tage billede af og bringe med sig. Sanse oplevelser, som vi kan forstærke, ved at give dem betydning og dermed tage dem med i andre sammenhænge. Som fornemmelsen af en særlig kop te, duften, varmen fra kruset mod hænderne, krusets overflade. Erindringen sætter sig som et lille aftryk, man senere i en mere presset situation, kan vende tilbage til og fremkalde i sindet og nervesystemet.

Så talte hun om fælleskabet og hvordan vi i de serie, film, musik eller i andre genspejler det, vi selv er i følelsesmæssigt og dermed bliver en del af et fællesskab. Vi er dermed ikke alene om at føle og opleve på den måde, vi gør. Signe fortalte også om, hvordan vi kan skrive et brev, som var det til en god ven i svære tider, men i virkeligheden er brevet til os selv, som vi kan trække frem og læse, når vi har brug for det.

Jeg synes det var et utrolig fint, enkelt, tydeligt og behageligt oplæg og en vigtig reminder om, at stoppe op give os selv en masse dejligt i løbet af en dag. Det behøver kun at tage 2 minutter og kan gøres mens vi venter på kaffen, falder ud til et møde eller mens vi tisser. Vi kan lige tænke på de venlige øjne eller give os selv en hånd fyldt med venlige ord og vi kan med vores bevidsthed forstærke oplevelserne af alle de små mirakler, der også opstår i løbet af en dag og bruge dem i løbet af dagen. En solstråle, en regndråbe på et blad, alle farverne, der snart eksploderer og de smukke kastanjer, som er at finde nu.

Vi er allerede i gang med at give os selv noget idet, vi tænker, at vi måske kunne ha lyst til at gøre det og nu du sidder og læser om det her, er du allerede meget langt. Du har lagt din varme klud på et måske frossent sted.

• https://www.psykologhusetvedrundetaarn.dk/signe-brogaardkay
• selvomsorg
• Et kærlighedsbrev
• Nærvær og mindfulness

Dannelsesrejse og gamle fortællinger.

Jeg er taget afsted på sommerferie på egen hånd og først og fremmest har jeg opdaget, at det er langt mindre stressende end jeg havde troet, når jeg blot har mig selv at forholde mig til, for alting foregår jo alene i mit tempo og på mine præmisser.

Jeg har også opdaget at frygt tankerne om at rejse alene, slet ikke holder stik. Jeg er blevet stærk i at give mig selv kærlighed og derved kan frygt tanker ikke overleve ret længe ad gangen.

Min indre undertrykte Spiloppige er efterhånden også blevet så tryg, at hun er alt for nysgerrig og legesyg til at lade sig begrænse for længe ad gangen. Hun har ind imellem brug for at blive holdt kærligt i hånden og lagt omsorgsfuldt til ro, når det går for stærkt og det accepterer hun, når jeg gør det med kærlighed.

Jeg et her på rejsen snublet i flere gamle begrænsende fortællinger helt tilbage fra min opvækst. Fortællingerne har en betydning for min oplevelse af, hvad der er svært og ikke svært nu, hvor jeg er afsted. En stor ting har eksempelvis været, at gå ud og spise til aften, alene.

Dengang jeg var barn og min mor og far var blevet skilt, tog min mor mig med på charterrejse. Vi var hende og jeg alene og jeg synes det var såååå spændende og jeg glædede mig. Jeg var tryg og havde det fint i hendes selvskab, når hun var glad og det var hun på udlandsrejser.

Alligevel tænker jeg i dag, at hun nok har været usikker og utryg dengang. Mærket af skilsmissen og har følt sig alene, forkert og udsat. Pludselig nu, mens jeg er afsted, dukker erindringer op fra dengang.

Jeg husker eksempelvis, at hun engang sagde, da vi skulle på restaurant, at når hun var alene som kvinde, blev vi behandlet dårligere og fik et dårligere bord på restauranten.

Jeg husker, jeg dengang blev meget vred over nogen ville behandle min mor dårligt, men hvad kunne jeg gøre andet end, at holde mig tæt ved hende. Jeg tænkte, “du er ikke alene, jeg er her” og jeg fik oplevelsen af, at mit lyse hår og søde barne smil kunne gøre en forskel. Tjenerne flirtede og talte i hvertilfælde med os, når jeg smilede sødt.

I dag tænker jeg, det var en anderledes tid dengang og at min mor har delt nogle tanker med mig, som var hendes, uden at fortælle mig, hvordan hun ville tage ansvar for situationen. Min mor har ikke vidst, at hun ved at behandle mig som en ligeværdig veninde, har sat mig på overarbejde. Når man bare er 8-10 år så er man ikke ligeværdig, man har brug for en beskytter og en ansvarlig tryg voksen, der håndterer situationen.

Jeg havde allerede tænkt hjemmefra, at det med at gå ud at spise alene til aften, for mig, ville blive en udfordring. Jeg var bange for, at jeg ville føle mig alene og ensom. At når jeg sad omgivet af par og familier, der elskede hinanden, ville jeg blive misundelig og min ensomhed føles forstærket.

Jeg frygter den alene følelse, som også er et levn og en følgesvend fra barndommen. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg jo er der med mig og alt muligt kærligt, men første aften turde jeg ikke. Jeg var bange for tjenerne ville sig, nej du er kun en, du kan ikke få et bord her. Vi kan ikke spilde et helt bord på dig.

Næste aften prøvede jeg igen. Jeg tog lidt tidligere afsted, havde klædt mig fint på og givet mig selv en ordentlig krammer. Jeg havde søgt støtte hjemmefra via sms og nu var jeg klar og ind på restaurant kom jeg.

Jeg fik et bord henne i hjørnet, ved køkkenet. Tjeneren drejede bordet, så jeg fik fin udsigt. Jeg satte mig og tænkte, det er fordi jeg er enlig kvinde, så får jeg ikke et godt bord, som de andre…..,

Da slog det mig, den gamle fortælling med min mor. Jeg kiggede rundt og så, der jo sad flere ved køkkenet sammen med mig, par og veninde par. Det var 2 mands borde, som var pladseret i rækken ved køkkenet og længere fremme 4-6 mands borde og 2 mands bordene helt fremme var optagede.

Jeg fik bestilt dejlig mad og følte mig på ingen måde ensom. Jeg hyggede mig med at spise og hyggede mig med at kigge på udsigten og på de andre mennesker og være nysgerrig på det, jeg kunne se og forestille mig om deres relationer.

Da jeg kom hjem skrev jeg til en veninde, jeg synes ikke tjenerne flirtede lige så meget med mig…… hun svarede, du flirtede garanteret heller ikke med dem! Og nej hun havde helt ret, så hvis jeg vil flirtes med, må jeg jo rejse blikket og flirte lidt selv også.

Jeg synes det er fantastisk at opdage, hvordan sådan en gammel overbevisning, stadig kan gøre sig gældende 43 år senere, i forhold til min oplevelse af virkeligheden. Det er kun fordi jeg er villig til at se og forstå situationen på en anden måde, at jeg kan rokke mig fri af de gamle overbevisninger og erobre nyt territorium.

Jeg synes stadig, det er udfordrende at gå ud at spise om aftenen, men jeg har fat i, hvad det handler om nu og jeg kan tage min lille indre pige på 8-10 år ved hånden og sige til hende, bare rolig skat. Vi får et fint bord, vi må gerne være her, lige så meget, som de andre og vi kommer til at hygge os sammen, jeg skal nok tage mig af det❤️❤️❤️

Skift

Den seneste tid har jeg tænkt en del over skift i livet. Engang i min skoletid læste jeg om overgangsritualer og synes det lød så fint, at man fejrede en overgang fra en livsperiode til en anden. Jeg tænker i dag, at vi oplever utrolig mange skift hele tiden og fejringer af dem alle ville måske blive i overkanten.

Med skift tænker jeg på alle mulige skift fra nat til dag, fra sovende til vågen, fra et lokale til et andet mv. Årstiden er eksempelvis lige skiftet fra forår til sommer og snart skifter flere af os fra arbejdsliv til sommerferie uger. Jeg står selv overfor et skift denne sommer i form af min yngste datter, der bliver student.

Det, at hun bliver student, er et lykkeligt skift og en glædens dag. Hun klarede det, der bliver studenterkørsel i år og hun skal fremover kun studere det, hun helt selv vælger.

Min datter er samtidig i gang med et skift fra barn til ung kvinde og hun skal for alvor til selv at administrere eget liv. Med det følger der en lille sorg for mig med tanke om alt det, der var og alle de år, der er gået, hvor jeg var hendes mor som første og største livsopgave.

Jeg vil naturligvis altid være hendes mor, men nu skal jeg være mor for min unge og voksne datter, hvilket jeg elsker og værdsætter højt. Jeg skal samtidig være andet og mere end mor, hvilket jeg på mange måder allerede nyder og så er der den lille sorg over, at det bliver aldrig det samme igen.

Når der sker skift i livet, kan det ryste os både på det gode glade måde og på den pinefulde og svære måde. Nogle skift vælger vi selv, mens andre bliver os givet og atter andre sker bare uden, vi som sådan har indflydelse på det.

Nogle skift er hurtige, andre strækker sig over tid og det er ikke alle skift i livet, som er lige velkomne eller som sker på et passende tidspunkt, men det er sikkert at med alle skift, sker der en forandring.

Et langstrakt skift i mit liv er skilsmissen fra pigernes far, som stadig er igangværende på den måde, at der dukker tanker og minder op, som minder mig om at der er et før og et efter. Jeg er i en anden position i dag, som stadig føles ny. I forbindelse med studentergildet og fejring af vores yngste datter dukker bevidstheden om dette nye eksempelvis op.

Arbejdsmæssigt er der lige nu gang i omstruktureringer på topplanet, hvilket betyder et skift i ledelsesrækkerne på min afdeling. Sådan et skift giver utryghed og krusninger i personalegruppen, men det vil falde til ro og blive en fortælling, vi har sammen. En fortælling, som vil skifte over tid og efter, hvem der fortæller den.

For nogen kan skift være meget angstprovokerende, mens det for andre er noget man søger, for at mærke et sus, men hvorom alting er, så er skift en del af livet og måske endda selve livet.

Livsenergi til underspændte områder

Jeg har lyttet til en podcast med Merete Holm Brantbjerg, som jeg oplever har en meget nænsom og kærlig tilgang til sammenhængen mellem over- og under spændhed i muskulatur og psyke, samt hvordan man arbejder med at tilføre blivende livsenergi til de underspændte områder, som har brug for det.

Merete benytter begreberne Hypo-og hyper-respons, som hun definerer ved: Citat “Hypo-respons” er en forsvarsmekanisme i  muskulaturen. Muskler kan give op, blive præget af lavt energi niveau – vi mister adgang til de impulser og følelser, som er knyttet til den pågældende muskel.  Modsat står forsvarsmekanismen ”hyper-respons”, hvor muskulaturen er spændt op,  impulser og følelser bliver holdt tilbage, kontrolleret.

Jeg genkender beskrivelsen som det at være over- eller underspændt og benytte derfor disse betegnelser for det samme, hvor underspændt svarer til hypo og overspændt svarer til hyper.

Det jeg mest bliver optaget af i podcasten er den forsigtighed og nænsomhed, Merete beskriver, man må arbejde med, når man vil tilføre energi til underspændte områder, hvis energien skal forblive i området.

Merete taler om at finde den mindst mulige indsats, som giver effekt og vigtigheden af dosering. Jeg genkender fra mig selv, en tendens til at drøne afsted med 120 i timen og hvis der mangler energi, så vil jeg måske umiddelbart tilføre en masse energi, så det kan blive fikset.

Men tilfører du et underspændt område en masse energi på en gang, så vil energien blot fosse ud igen og du vil måske endda stresse området.

Går du derimod helt stille og nænsomt til værks, kan området tage imod og holde på energien. Det giver så god mening og er så vigtigt, at huske sig selv på ind imellem.

Vi kan i samfundet have en tendens til at synes, hvis man lider af ex. stress, depression eller andre udmattelsestilstande, så skal man blot op og i gang, for så vil energien komme. Det vil den måske i momentet, men den vil ikke være blivende og derfor uden effekt i forhold til varig forandring.

Merete fortæller i podcasten om en lille øvelse, som for nogen vil det være tilstrækkeligt at tænke og forestille sig, frem for at udføre fysisk. Øvelsen går ud på at lave et lille pres med fødderne ned i gulvet, fordi et pres ned i gulvet giver et mod stræk op ad, helt op i nakken.

Man kan variere presset og se, hvad der fungerer bedst ved at lave presset direkte ned eller med inder kanten af foden eller med ydre kanten af foden. Det vil åbne op for noget forskelligt.

Merete fortæller, at når du er overspændt et sted, vil et andet område være underspændt og hvad repræsenterer det underspændte sted og endnu mere vigtigt, hvordan får du tilført livsenergi i området og i den rette dosering.

Som et eksempel på et underspændt område, nævner Merete armene, som måske for nogen blot hænger ned fra kroppen, ikke fordi de ikke kan bruges, men de er uden den livsenergi, som arme kan indeholde med mulighed for at række ud, favne, skubbe fra sig mm.

Hun fortæller også om, hvordan hun selv, når hun stresser sig selv på jobbet til lige at læse de sidste mail, så “kollapser” eller underspænder i det område, hvor hendes følelser sidder. Dermed mærker hun ikke behovet for en pause.

Ved at arbejde med blivende livsenergi i det underspændte område, vil man i mindre grad stresse sig selv i de overspændte områder, fordi man bedre kan mærke sig selv.

For mig at se er det en meget fin og kærlig tanke i forhold til at arbejde med sig selv, at man frem for at piske sig selv i gang og videre, har fokus på at bygge de underspændte områder op. Stille, roligt, nænsomt og kærligt med mindst mulig indsats og rette dosering.

• https://lindaclodpraestholm.com/podcast-3/lavenergitilstande.-hyporeaktioner-ved-stress-samtale-med-merete-holm-brantbjerg.html
• https://psykoterapeutforeningen.dk/stress-traumer-og-hypo-respons/
• Kærlighed er fred.
• Lad din krop bestemme

Livsfarlig ledelse

Min datter har inspireret mig til at læse “Livsfarlig ledelse” af Christian Ørsted. En spændende og anderledes bog om ledelses-og opdragelsesformer og de psykologiske mekanismer og konsekvenser, der følger.

Bogen giver en historisk og videnskabelig funderet sammenhæng forklaring på, hvorfra den gængse ledelsesstil er opstået og den anbefaler, hvordan vi kan nærme os en mere sund og innovativ ledelses- og opdragelsesmetode, som vil gavne både virksomhed, medarbejdere og os som mennesker.

Ørsted introducere en ledelsesform, hvor man undgår stressede og nedslidte medarbejder, og i stedet fremmer kreativiteten og nysgerrigheden. Beskrivelserne og eksemplerne i bogen er meget genkendelige og konkrete, uden den peger direkte fingre af nogen, hvilket gør det til inspirerende læsning.

Ørsted beskriver i hans bog en bæredygtig og sund ledelsesform, hvor mål og rammer skal være klare. Friheden inden for rammerne skal være stor og respekten for den enkeltes kompetencer udmønter sig i en udfordrende og inspirerende nysgerrighed. Stemningen er god, men er mere respektfuld frem for den venskabelig tone, som gør det svært at sige nej.

Jeg har nu i flere dage forsøgt, at skrive en artikel og reflektere højt over indholdet i bogen, men jeg kan ikke komme frem til det rette budskab.

Jeg tror, det er fordi det rammer så rent ind i det, jeg selv oplever på min arbejdsplads, at det vækker en masse følelser, som forstyrrer min kreativitet og friheden til at skrive. Jeg vil nu alligevel sende artiklen ud med link til nogle korte videoer, hvor Ørsted selv forklarer nogle af sammenhængene.

https://www.saxo.com/dk/livsfarlig-ledelse_christian-oersted_indbundet_9788771372533?gclid=CjwKCAiAnIT9BRAmEiwANaoE1W1Ri_2ACazbMkFVw1MN9Fdq8qn5lFDbFUWwEYbjf9Cta1G3RmGvYxoCkoEQAvD_BwE&gclsrc=aw.ds

https://www.youtube.com/watch?v=mqA-VKLHpFg

https://www.youtube.com/watch?v=JiQPAfApwNk

https://www.youtube.com/watch?v=HcmVkz9X4ak

https://www.youtube.com/watch?v=NDcZ5SaqoEw

Dårlig samvittighed

Kender du det, at du ikke har fået ringet til din mor længe, at du ikke har besøgt din far, ikke har fået inviteret dine unger til middag, ikke har fået ringet tilbage til din gode veninde, ikke har fået vasket tøj, ikke har fået købt ind til ugen og heller ikke har fået trænet eller gjort det, du nu engang havde tænkt, du gerne ville gøre.

Så bliver det weekend og det er nu, du skal nå det hele, men du når ingenting og inde i maven ligger en lille stress kugle og rasler rundt. Solen skinner og stranden kalder, der er 100 ting, der står i kø lige fra du slår øjnene op, men måske bliver det bare en tur på sofaen, fordi alt det du ikke har nået virker så overvældende, at du knap nok orker komme ud af sengen.

Jeg hader dårlig samvittighed, det er så mega ærgerligt og gør så ondt i maven og forstyrrer mine tanker og energi. Jeg har ofte tendens til at skælde mig selv ud, når jeg i forvejen går rundt med en samvitighedskugle i maven. “Du kan da også bare se at få det gjort, tænk hvis det var omvendt og hvad koster det dig lige at osv osv”. råber min samvittighedens stemme.

En anden lille stemme siger,” ja men så skal jeg til at høre for, hvorfor jeg ikke har ringet og hvorfor dit og hvorfor dat. Kan jeg ikke gøre det i morgen”. Samvittighedens stemme buldrer afsted og kalder mig de grimmeste ting, så jeg går duknakket og skamfuld rundt og undrer mig over, hvorfor jeg ikke bare får det overstået.

Så kommer en anden lille stemme, “jamen de kan da også ringe til mig….. Hvorfor er det mig, der skal ringe og gøre. De har jo ikke engang bedt om noget, de tænker måske ikke engang på det. De kan da bare selv ringe til mig.”

Og sådan kan dagene gå med en evig dårlig samvittighed, der diskuterer med andre små stemmer inden i mig og intet sker der andet end, at jeg føler mig drænet for energi, stresset og urolig med ondt i maven. Så er jeg nødt til at stoppe op og tage mig selv på skødet.

“Sid nu her lidt”, siger min indre mor og holder kærligt om mig. “Jeg elsker dig og du må bruge din weekend og dine dage præcis som du vil, jeg elsker dig lige meget uanset. Du tænker alt for meget på, hvad du tror andre forventer af dig, det behøver du ikke. Sid nu lidt her hos mig og mærk efter, hvad du mest har lyst til lige nu og så gør det. Jeg elsker dig.”

Det hjælper. Kuglen i maven bliver mindre og jeg bliver centreret i mig selv igen. Hvis det virkelig har fat i mig, må jeg stoppe op flere gange i løbet af dagen og hjælpe mig selv med at blive centreret og fri af de indre negative dialoger.

Tilpasse forstyrrelser

Kender du det, at du starter på et nyt arbejde og til frokost vælger du en stol i frokoststuen, som bliver “din stol” resten af ansættelsen. Du søger bare hen til samme stol, helt automatisk og uden at overveje om der er en anden plads, som kunne være bedre og mere hyggelig for dig.

Eller kender du det, at du har samme orden eller uorden på skrivebordet, hænger din jakke på samme knage, at du glemmer de samme ting og påpeger de samme ting til mødet, kører samme vej ud og hjem fra arbejdet, har samme morgen ritual og samme rutiner om aftenen mm. Det går simpelthen hen og bliver en vane, noget der bare er sådan og det kan både være både gode og dårlige vaner.

Stemninger kan også blive vaner. Vi kan vænne os til at konen, manden, børnene eller kollegaer skælder ud og spreder dårlig stemning hjemme eller på arbejdet. Vi kan vænne os til en indre utilfreds stemning. Vænne os til at være kede af det eller negative. Vi kan vænne os til at påtage os en bestemt rolle i sociale sammenhænge.

Pointen er, at vi er vane mennesker alle sammen i en eller anden grad. Vaner, ritualer og rutiner giver tryghed og gør at der er mange ting, som vi ikke behøver bruge energi på, når det bare er som det plejer.

Den dag der bliver ansat en ny på kontoret, som tager “DIN plads”, det er den dag, du vågner op og forstyrres. Måske sætter dine tanker sig fast på at “Din plads” er blevet taget eller måske løfter du blikket og opdager, at pladsen ved vinduet er langt mere at foretrække, men det er en andens plads og pludselig sker der noget helt nyt. Forstyrrelser…..

Tilpasse forstyrrelser kan være med til at inspirere og udvikle, de kan hjælpe til med at se tingene fra en anden vinkel, fordi man indtager en ny position, hvorfra udsynet er anderledes. Det giver muligheden for at  opdage nye sider, som du måske havde glemt og gemt væk.  Er forstyrrelserne for store kan de skabe stress og frygt hvilket gør, at vi knuger os sammen og går i overlevelses mode.

Tilpasse forstyrrelser, kan være noget du aktivt tilbyder dig selv ind imellem. Vælg at køre en anden vej hjem, sæt dig på en ny stol, husk det du plejer at glemme og lad være med at påpege det, du plejer. Det giver nye krusninger på vandet, med tilpasse forstyrrelser.

Forstyrrelser kan føles voldsomme blot fordi, at de er forstyrrelser og du måske har gået rundt i samme vane længe. Som hvis du kører ud af landevejen og der pludselig springer en hjort over vejen. Forstyrrelser kan også føles voldsomme fordi, du står overfor noget, som du ikke har prøvet før og dermed ikke ved, hvad du kan forvente. Du ved til gengæld, hvad du har.

Man kan have tendes til at tænke, at sådanne forstyrrelser skal undgås, at de er for store, men tøv en kende. Prøv lige at trække vejret et par gange og mærk efter, hvad det handler om. Dit system kan ikke altid skelne mellem, hvad der er godt for dig og hvad der er skidt for dig. Systemet reagerer bare og sender signal om, at det har brug for ekstra opmærksomhed, støtte og kærlighed.

Hvis du undgår forstyrrelser og holder dig i vanens ro, vil selv små forstyrrelser virke voldsomme. Omvendt hvis du har levet et liv med alt for mange og for store forstyrrelser, kan du have behov for at beskytte dig selv mod selv små forstyrrelser.

Som med alt andet handler det om balance og om at centrer sig. Det er, når du er centreret i dig selv, at du er stærkest både i ro og i forstyrrelser.

• Centrering og medafhængighed
• Utydelig dobbelt snak
• Følelserne er mine
• Når sjæl og ego danser tæt
• 1 minut og ro på
• Det sidder i kroppen
• At gøre det, der skal gøres

Breathing

For 14 dage siden deltog jeg i et lille kursus med Breathing by Wim Hof, hvor Birger Hanzen var instruktør. Et meget inspirerende og livsenergi givende kursus.

Wim Hof metoden er en særlig vejrtrækningsteknik, hvor du arbejder med at afstresse dig selv og/eller give dig selv et lille energiboost. Med øvelserne bliver du opmærksom på egen krop og på hvad du kan, når du arbejder sammen med din krop. Du opøver en kontrol over body and mind, som på samme tid styrker din følelse af indre kraft og ro. Der er en masse teori omkring metoden, som jeg ikke vil komme ind på her, men som Birger Hazen var rigtig god til at fortælle om.

Jeg selv var lidt forskrækket over at skulle deltage i kurset og det slog mig, at jeg var bange for at trække vejret og den pusfindighed blev afgørende og motiverede mig til at tage med. Jeg vil ikke være bange for at trække vejret. Heldigvis var Birger Hanzen en god nærværende instruktør og jeg fik en fantastisk oplevelse ud af det.

Jeg deltog i et kursus, hvor jeg blev gjort opmærksom på, at mærke efter i min egen krop, at det er ok at følge eget tempo. At det er ok, at skrue ned eller op for tempoet, holde igen eller gå mere til den. Samtidig fik jeg trukket vejret godt igennem og oplevede en fantastisk effekt af indre ro og velvære i mig selv. Afslutningsvis skulle vi i vandet og afprøve vores nye teknik og aktivere den indre ro, mens vi stod i vandet 8 minutter. Havvandet var 8 grader den dag.

Det var fantastisk. Jeg måtte først tage tilløb og gå hurtigt op og ned 2 gange, fordi jeg blev forskrækket af kulden, men 3. gang havde jeg den og mærkede, hvordan jeg bare kunne stå helt roligt i vandet, uden at fryse.

Oplevelsen har givet mig mange tanker om, hvordan jeg har levet et liv med tilbageholdt åndedræt og hvordan det at fylde min egen krop ud og lade den larme og fylde, stadig er vigtigt opmærksomhedspunkt for mig. Lige så vigtig er det, at jeg er omsorgsfuld og nænsom med min krop og beroliger den, når den bliver forskrækket, lytter til den og samarbejder med den, men også tror på den, Tror på, at den kan meget mere end, jeg forestiller mig.

Hvis du har en mobil, kan man hente en gratis app. WHM, Wimhofmethod, hvor han har forskellige guidede vejrtrækninger både med og uden koldt vand. Jeg har siden kursus laver 3 runder med vejrtrækning om morgenen og synes det er en skøn måde at vågne op på. Efter vejrtrækning siger han: Stræk din krop og: Thanks for your time. I wish you a Good night or a good morning and a good life.

Birger Hanzen. dk kurser og begivenheder finder du på facebook, hvis du er blevet nysgerrig. Du kan også se en lille intro mm. nedenfor.

• https://www.youtube.com/watch?v=nzCaZQqAs9I
• https://www.wimhofmethod.com/instructors/birgerhanz

Forandringstid

Nu er der gået en uge med corona indskærpede leveregler. Jeg har arbejdet hjemmefra denne uge, med fysisk kontakt til få udvalgte og efter sundhedsministeriets retningslinjer. Mine hænder er tørre af alt den vasken hænder, hvilket minder mig om, at jeg skal smøre dem. En omsorgsfuld lille gestus, jeg nu foretager mig et par gange om dagen. Det giver mig pænere hænder, når jeg gør det. I denne uge har jeg i den grad levet langsommere end jeg har gjort lææænge, hvilket gør mig rigtig godt, kan jeg mærke, så tak corona for at hjælpe mig med det.

Og sådan oplever jeg det, både hos mig selv og hos andre, jeg er i kontakt med. Disse nye omstændigheder gør, at vi ikke bare kan gøre som, vi plejer. Vi må alle tænke os mere om og finde nye og andre løsninger og jeg oplever, det sætter skub i kreativiteten, fællesskabsfølelsen og samfundssind, som pibler frem mange forskellige steder fra. Kunstnere, restauranter, erhvervsdrivende og mennesker generelt rækker ud i det virtuelle rum og tilbyder fælles events, samtaler, oplevelser, koncerter, yoga, dans mm. Tak for det corona.

Jeg oplever også nye tendenser som ex. flere motionister på gå- og løbeture. Jeg ser familier, mor, far og børn, gå samlet i gadebilledet og flere par, der går hånd i hånd. Jeg har selv været ude og gå tur hver dag denne uge, med behørig afstand naturligvis, men jeg har nydt det på en helt anden måde. Tak corona for at vise mig det.

Når jeg taler med folk i telefonen, er det som om denne corona eller konsekvenserne af coronaen er med til at hjælpe os med det, der har været for svært selv at se og evt. lave om på. Det kan være hjælp til at opdage ressourcer, styrker og svagheder, hjælp til at være sammen med sig selv, hjælp til at få ro på, hjælp til at opdage, man har brug for andre, hjælp til at genoptage glemte interesser, hjælp til at være hjemme, hjælp til at være sammen i familien mm.

Men hjælp er ikke altid kun positivt og måske hjælpen viser sig ved at tydeliggøre mønstre, venskaber eller parforhold, der ikke er, hvad du havde ønsket, håbet og drømt om. Måske bliver det ekstra tydeligt nu, hvor vi er tvunget til at være mere sammen eller tvunget til at holde en fysisk afstand og de sædvanlige aktiviteter er lukket ned.

I nogle familie vil disse tider betyde endnu flere konflikter og en anspændt stemning, måske endda voldsomheder, frygt og bekymringer, der præger atmosfæren i en grad, som gør det endnu mere svært at trække vejret og finde ro. Det er svært at kalde det hjælp og sige tak for det, men når der bliver skruet op for retningslinjerne, bliver det netop mere tydeligt, hvad der allerede er eller ikke er og det´ kan ses som en hjælp, så man ikke længere lukker øjnene eller forklarer det væk.

Hvis du er i en familie, hvor coronaen eksponere din families manglende overskud og dysfunktioner på en negativ måde, er det vigtigt, at du passer på dig selv som altid Jeg håber du stadig kan finde små  åndehuller, hvor du kan få lidt ro. Alting skal ikke nødvendigvis løses i dag, men din nye opmærksomhed, kan give dig styrke og hjælpe dig til at skabe de forandringer, som før har været for svære at beslutte dig for. Tak for det corona.

NB. Jeg ved krisecentre arbejder på at finde flere pladser ved eksempelvis at benytte hoteller og lignende, der står tomme i disse dage. Jeg ved også der er hjælpelinjer, hvor man kan ringe og få en samtale. Det nationale sorg center har oprettet en Corona-hotline(se link), hvor du som barn eller forælder, kan ringe til psykologerne på den nye telefonlinje på nummeret 69161667.

Du er som altid velkommen til at skrive til mig også, brug kontaktsiden. ❤

https://www.tv2east.dk/covid-19/ny-corona-hotline-skal-berolige-bange-boern-og-unge

 

Glædelig jul

Så blev det juleaften og dagen derpå. Jeg vågnede tidligt d. 24. og følte mig mere udhvilet end længe og godt tilpas inden i.

Begge mine piger sov hjemme og det var hyggeligt at starte julen sammen, når vi for første gang skulle holde jul adskilt. Jeg føler mig meget taknemmelig for dem og for de personligheder, de er blevet og det forhold, vi har til hinanden.

Mit særlige fokus i denne tid er adskillelse og nærvær 2 begreber, der ofte har spillet mig et pus. Enden fordi jeg har været styret af frygten for adskillelse og dermed har været helt ovre i andre. Eller fordi jeg har længtes efter nærvær i en sådan grad, at jeg ikke selv har kunne være nærværende og har tilpasset mig ud over egne grænser. Uanset har det mange gange ført til, at jeg har mistet mig selv og dermed været både adskilt og ikke nærværende.

Juleaften var jeg hos min mor og jeg var opmærksom på at forblive i mig selv og ikke lade mig overvælde af andres automatiske julestress og forventninger. På vej derhen tog jeg forbi Vor Frue Kirke. Drengekoret sang og gav mig kuldegysninger med deres smukke stemmer og stemningen af alsidighed og menneskelig varme bredte sig fra alle de fremmødte.

Præstens juleprædiken styrkede mit fokus. Han sagde, vi er alle elsket ubetinget og altid. Vi behøver ikke gøre noget for at opnå kærligheden, den er inde i os. Vi kan dele ud af den, ved at give hinanden vores tid og nærhed. Det tog jeg med mig og det blev en rigtig hyggelig aften og i dag er jeg vågnet op med en god følelse i maven og ro i kroppen. Måske det kan kaldes julefred. 🙏🏻🎄❤️