Når sjæl og ego danser tæt

I går hørte jeg et webinar med Pernille Bretton og her er essensen af det jeg fik med mig:

Pernille fortæller om at stille skarpt på det man gerne vil have i livet, den forandring man ønsker sig. Hun fortæller om, hvorfor det ind imellem ikke virker alligevel, selv om man virkelig stiller skarpt og går all in.

Hun forklarer, at det kræver kongruens i alle ens lag, for at kunne nå målet. Kongruens forklarer hun som at alle i “kanoen” ror i samme retning, hvilket gør, at man samler energien og kan skyde en vældig fart i samme retning. Omvendt er inkongruens når hver mand ror i hver sin retning og “kanoen” blot snurrer forvirret rundt om sig selv, Man forbliver status quo.

Pernille fortæller, at det bevidste, er alt det du ved om dig selv, hvilket hun illustrerer ved den del af isbjerget, der er over vandet, mens den ubevidste del er under vandoverfladen. Hun siger at både det, der er over og under overfladen skal tages med i betragtning og omfavnes, for at man kan opnå kongruens og samle energien og de følelser, der skal til for at kunne nå målet.

Pernille fortæller, du får det, du føler. Du får ikke det, du tænker, du føler. Heller ikke det du prøver, at tænke du føler eller det, du tror, du føler. Du får udelukkende det, du føler og hun taler om at både de bevidste følelser og følelserne, der ligger i det ubevidste har indflydelse på det, du føler. Når du skal samle al din energi og opnå kongruens, skal både det bevidste og ubevidste altså arbejde sammen, det ubevidste skal trækkes op i den bevidste del.

Pernille fortæller, at det er egoet, der styrer dit liv. Egoet beskriver hun som dit forsvarssystem, et forsvar som forsøger at styre dig uden om den smerte det  var at vende sig selv ryggen dengang du var lille. Pernille fortæller, at man som barn bliver korrigeret og ind imellem med rette, men at det kan gøre rigtig ondt og at egoet hjælper en med at dirigere en´væk fra at mærke den smerte igen. Det kan eksempelvis være egoet siger dæmp dig lidt, ellers kan de andre ikke lide dig og så må du ikke være med.

Egoet er din egen indre opdragende stemme, som fortsat opdrager på dit indre lille barn. Dit indre barn er opstået dengang du viste dit hjerte frem og det blev afvist af mere eller mindre gode grunde. Egoet og dit indre barn er betinget af hinanden og ofte hiver de i hver sin retning, derfor fastholder de dig i status quo og du er nødt til at forholde dig til begge.

Sjælen beskriver Pernille som den oprindelige del af os, vores eget højere sted, der kan tage sig af egoet og dermed af det indre barn. Pernille mener, at du skal tage rollen som leder og voksen på dig og få dit ego (din opdragende stemme) til at tie stille. Derved vil dit indre barn falde til ro og forsvinde sammen med din opdragende stemme.

Pernille siger, du kan får stemmen til at tie stille på 2 måder:

1. Du kan sige til den: tak, jeg ved du opdrager på mig, for at hjælpe mig, men det er vigtigt at jeg nu selv tager over og finder ud af tingene-
2. Eller du kan sige: skub af!

Pernille fortæller, at det kan være svært at kende forskel på, hvad der er ego og hvad der sjæl, men når du opdager det, kan du med en anden lethed styre mod dine mål, fordi der er kongruens. Hun kalder det at få dit ego og sjælen til at “danse sammen”.

https://pernillebretton-meyer.dk/

Værdien glæde.

Den 23. september 2016 lagde jeg denne artikel op og nu kommer den igen samme dag 3 år senere 🙂

Det er blot et par uger siden, jeg var til workshop ved Sofie Manning og følte mig topmotiveret og livfuld.

Jeg besluttede den næste tid, at træffe beslutninger ud fra min værdi glæde, frem for værdien accept.

Det lykkedes mig rigtig godt de første 5-6 dage og så gik det ned ad, men ikke længere ned, end jeg husker det lige nu.

Den skal frem på banen igen. Accept gør heller ikke noget godt for mig nu, det får mig ikke derhen, hvor jeg vil være.

Du ER ikke dit problem

I denne uge har vi, på uddannelsen, kastet os over det narrative og herunder den eksternaliserende samtale. Den eksternaliserende samtale er en måde, hvor du taler om problemer og besværligheder, som noget udenfor dig, hvilket gør det langt mere ufarligt og mindre pinefuldt at tale om.

Du flytter problemet væk fra dig ved hjælp af sproget. Et eksempel kunne være, at du har et problem med, at du føler dig kedelig eller vred. Derfor siger du: Jeg ER kedelig eller vred mm. Ved at sige jeg ER, definerer du problemet, som en del af dig, en del af den, du er.

I den eksternaliserende samtale, vil du i stedet sige:  Den der kedelighed/ vrede…….., eller når KedelighedEN / vredEN kommer på “besøg”, så ……….! I en samtale, kan det nogen gange give mening at kalde problemet (ex. kedeligheden/ vreden) ved et andet navn, ex. geleklumben, skummet, tordenskyen, lille My eller noget helt 4.

En eksternaliserende samtale om eksempelvis kedeligheden eller vreden kunne foregår ved at stille følgende spørgsmål:

• Hvor længe har du kendt X?
• I hvilke situationer har X mest/mindst indflydelse?
• Hvornår har X mest/mindst magt?
• Kunne X kaldes noget andet?
• Hvad er Xs intentioner?
• Hvad hjælper X dig med?
• Hvad betyder noget for X?
• Hvad forsøger X at overbevise dig om?
• Hvad bryder X sig ikke om at du gør?
• Hvad opnår X?
• Når X er tilstede, hvad er så svært for dig?
• Hvad får X dig til at sige, tænke, føle, opleve, gøre?
• Kan du give et konkret eksempel?
• Hvem lægger ellers mærke til X er der?
• Hvordan lægger de mærke til at X er der?
• Hvad synes du om at X fylder så meget?
• Hvad er vigtigt for dig Siden du har det synspunkt?
• Hvad tager X dig væk fra, som er centralt for dig som person?

Med drømme som drejebog

De fleste af os hænger ind imellem fast i at tænke på alle problemerne og alt det, der ikke fungere og som ikke kan lade sig gøre.

Drømmene bliver glemt eller bliver til korte ønsker om, hvis bare……! Hvis bare jeg havde flere penge, et andet arbejde, tabte mig, fik en sød kærest, en anden bolig mm.

Men “Bagved ethvert problem findes en frustreret drøm, – og drømmen kom først”, siger Peter Lang, systemisk teoretiker og praktikker.

Hvis vi huske på det, kan vi tænke i visioner og sætter fokus på vores drømme, frem for kun at have fokus på alle problemerne.

Dine drømme kan fungere som drejebog for fremtiden, når de beskrives detaljeret og dermed kan de hjælpe dig til at finde vej.

Du kan stille dig selv følgende spørgsmålene: Hvordan og hvor ser jeg mig selv om 5 år?
Hvordan gik det til, hvad gjorde jeg, hvad ændrede jeg på, som fik mig der hen?

Ved detaljeret at beskrive, hvad du gjorde og hvad du ændrede, som bragte dig der hen, hvor du forestiller dig at være om 5 år, kan du finde de nye vinkler og inspiration til det, som du kan gøre NU for at komme nærmere dine mål og fremtids drømme.

En god snak om værdier

Jeg mødtes med min gode veninde i går og vi kom til at tale om værdier. Vi talte om, hvilke værdier, vi har hver især og hvilke værdier vi har som familie.

Vi har alle sammen en indre liste med mange værdier, som er opstået på forskellige tidspunkter i vores liv ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Vi har også et automatisk indre prioriterings system, som sætter en bestemt værdi øverst på listen.

Værdier er de grundlæggende begreber, du træffer beslutninger ud fra i dit liv. Det du tillægger værdi at leve efter. Det kan være frihed, tryghed, familie, glæde, eventyr, samhørighed, fælleskab, mod, respekt, anerkendelse, ro…….

For at finde dine værdier, kan du stille dig selv spørgsmålene:

• Hvad er vigtigt for mig?
• Og hvad giver det mig at have xxxx?

Så længe der er et svar på, hvad det giver dig, har du endnu ikke fundet ned til den rene værdi, til essensen.

Et eksempel: Det er vigtig for mig, at rejse, hvad giver det mig? Frihed!  Hvad giver frihed mig? Eventyr! Hvad giver eventyr mig? Mod! Hvad giver mod mig? Respekt! Hvad giver respekt mig? anderkendelse! Hvad giver anderkendelse mig? en følelse af god nok! Hvad giver god nok mig? ro! Hvad giver ro mig? RO !

I eksemplet giver ro, ro og intet andet, dermed er ro en værdi i sig selv.

Vi forstår alle sammen noget forskelligt ved de værdier, vi har. Det der for en person er ro er måske noget helt andet for en anden. Så en snak om værdier, er også en samtale om, hvad man forstår ved værdien, hvad der ligger i den værdi for dig.

For mig er familie en vigtig værdi og den værdi, der automatisk ligger sig øverst på min liste. Glæde er også en af mine vigtige værdier. Fordi familie automatisk ligger sig øverst på min indre prioriteringsliste er det oftest den, jeg træffer beslutninger ud fra. Det giver mig nogle naturlige muligheder og begrænsninger  i mit liv. Hvis jeg i stedet bevidstgøre mig og vælger at træffe beslutninger ud fra glæde, så har jeg pludselig helt andre muligheder.

Et eksempel: Jeg har en drøm om, at rejse på retreat i Indien, hvis jeg beslutter mig ud fra værdien familie, kræver det de tager med. Hvis ikke de vil med, kan jeg ikke tage af sted og må finde på noget andet, som hele familien vil. Beslutter jeg mig ud fra værdien glæde, skal jeg af sted med det samme.

Alle mine værdier er vigtige for mig og jeg kan ikke slette mine værdier, men jeg kan hjælpe mig selv til støre trivsel og tilfredshed, ved at være bevidst om min indre prioriteringsliste af værdierne. Jeg kan beslutte at leve efter og sætte bestemte værdier øverst i en periode. På den måde giver jeg mig selv mulighed for, at udnytte mine potentialer mere fuldt ud og nå mine drømme og mål.

Du kan prøve at lave en liste over dine 10 vigtigste værdier i dit liv eller I kan som familie lave en liste over jeres vigtigste værdier. Derefter kan du/ I beslutte, hvilke værdier I vil leve efter og træffe beslutninger ud fra, den næste tid.  Hvilke værdier, der bedst hjælper dig/ jer hen mod jeres mål og drømme.

Misundelse og tilgivelse

I dag er jeg inspireret af en samtale fra Mettes univers på Facebook, hvor Mette og Kenneth taler om misundelse og tilgivelse.

Det rammer lige ind i nogle temaer, jeg har haft særlig fokus på den sidste lange tid. For mig handler det om, hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg gerne vil være med mig selv og  med de projekter og drømme jeg har i livet. Jeg kan se andre kan og, hvad er det så jeg ikke kan eller gør, hvad er det, jeg skal gøre mere af eller gøre anderledes, hvis jeg også vil der hen.

Mette siger i videoen kig på dem, som kan det, du også gerne vil og så gør som dem. Hun siger også noget om en Hella Joof regel, rup og stup reglen, hvis du vil have noget af det en anden person har, må du godt få det, men så skal du tage det hele. Altså ikke bare den flotte figur, men også de umulige unger, den kæmpe køkkenhave, de lange arbejdsdage og træningstimer mm.

Kenneth siger, at når du tænker efter, er det ikke sikkert, at du så er villig til, har lyst og mod til, at gøre det, der skal gøres, for at opnå resultatet og, hvis det er tilfældet behøver du ikke længere missunde det eller ønske det. Så slip det. Han siger også, tilgiv dig selv for at være som du er og bliv din egen bedste ven.

Jeg kan huske engang for mange år siden, hvor jeg første gang, hørte nogen sige, hvis du gerne vil være tynd så se, hvordan de tynde spiser og gør det samme. Jeg har aldrig glemt det, fordi jeg synes, der er meget rigtigt i det. Samtidig oplever jeg jo også, at det er rigtig svært bare at gøre som de andre, fordi der er en grund til, jeg ikke bare gør det i forvejen og der er en grund til, at jeg gør som jeg gør.

Når det så er sagt, så ja det er der, men hvis du bliver hængene i grundende til, du ikke gør noget, så er det som det er og du kommer ingen vegne. Du må være villig til at tage hele pakken eller tilgive dig selv, for ikke at kunne eller ville og så slippe det.

Jeg så engang TOP MODELS på tv, en serie om unge piger der så gerne ville være moddeller. For at blive det, måtte de udsætte sig for alt det de blev budt. De fik ændret frisure, tøjstil og måtte ex. lade sig fotografere med slanger og andre uhyggelige dyr og der var altid en af dem med langt hår, der brød helt sammen, når de fik besked på, at håret skulle klippes helt kort. Inspireret af serien, lavede jeg en sætning til mig selv, som jeg har brugt i mange sammenhænge:

Vil du være topmodel, så klip håret af ellers glem det!

Sætningen samler for mig overvejelserne om, jeg er villig til at gøre det, der skal gøres for at få det, jeg så gerne vil.

I Mettes univers taler hun om en øvelse, hvor du skriver en liste med alle de ting, du er træt af ved dig selv eller ved dit liv. Når listen er færdig, så vælger dem der fylder mest ud og finder kontrasten, det modsatte. Eksempel: Jeg vejer 10 kg for meget, kontrasten er: Jeg er 10 kg letter og veltrænet. Sæt det som dit mål og gør det, der skal gøres for at nå det!

https://mettesunivers.dk/

At gøre det, der skal gøres

Når du har besluttet dig for at lave en forandring…:

• Spise minde
• spise minde sukke, kage, slik, fastfood
• drikke mindre alkohol
• stoppe sit forbrug af stoffer
• leve sundere
• tage madpakke med på job
• starte med at motionere, gå ture, løbe, gå til yoga
• holde op med at skælde manden , børnene og dig selv ud
• begynde at holde flere pauser
• begynde at være venligere mod dig selv
• mm

Så har du besluttet det ud fra en masse overvejelser. Det er både overvejelser om, hvad du gerne vil væk fra, men også overvejelser over, hvad du rigtig gerne vil hen til. At træffe beslutningen, kan være svært nok, men ofte er det de handlinger det kræver af dig for at lykkes, som giver de største problemer.

Ændre du ikke dine handlinger, sker der ingen forandring. At forvente et nyt resultat, når man fastholder de gamle handlinger er helt hen i vejret. Mission impossible!

For nogen er det en hjælp, at lave et uge skema og indskrive de nye handlinger, for andre er det en hjælp at forpligte sig sammen med andre. Det kan være en hjælp at stoppe saboterende tankemønstre, hvor du devaluere dig selv og demotiveret dig selv i forhold til dine planer.

Det kan være en god ide, at lave en plan og nogle delmål eksempelvis, skal du evt. pakke motionstøjet aftenen før og have det med på job, skal du smide alt slik og søde sager ud fra gemmerne eller skal du gå en tur hver dag og få lidt tid for dig selv.

Det kan være en hjælp, at huske dig selv på dit beslutningsgrundlag.

• Hvad er det, du ikke vil mere eller rigtig gerne vil hen til?
• Hvad skal der til for at du kommer et skridt nærmere dit mål i dag?
• Hvad skal du gøre den næste time for at hjælpe dig selv med at lykkes?

Det perfekte liv.

Det er helt naturligt, for mange af os, at dele billeder af os selv, vores liv og drømme på de sociale medier. Billederne er ofte taget i forskellige attraktive, sjove og anderledes situationer, på særligt udvalgte steder og med forskellige filtre, som gør os smukkere, lysere, mere spændende eller skøre for sjov.  Måske vises kun særligt udvalgte kropsdele eller den særligt udvalgte mad mv. Måske opstiller og skaber du dine egne billeder på en måde, så det blot ser ud som om, du er sammen med en masse venner eller nyder livet på en solskinsferie. Kun din fantasi og kreativitet sætter grænsen.

Der er lavet mange undersøgelser i forhold til, hvordan man via skjulte reklamer kan påvirke mennesker til at købe bestemte produkter, uden de lægger mærke til det. De skjulte reklamer kryber simpelthen ind under huden og lægger sig på lageret i ens underbevidsthed. Når man ser varen i butikken, aktiveres bevidstheden og man køber varen eller man sidder der hjemme og får “lige pludselig” vanvittig lyst til ex. en Coca cola.

På mange måder kan de sociale medier vel egentlig ses som en lang reklamefilm for det perfekte liv. Sådan forstået at selv om man ikke synes, det påvirker en´, kryber det alligevel ind under huden som en usynlig reklame og giver dig lyst til at løbe træne, tage på yoga retreat, feste og høre musik med smukke, glade venner og tage på jordomrejse med din elskelige familie, tabe 10 kilo og fjerne alle rynker og alt det andet man kan.

Omvendt kan sådan en lang usynlig reklamefilm, måske også være med til at give dig en nagende utilfredshed med dig selv og det liv du faktisk lever, fordi du sidder der hjemme og opdager, at hverken du selv, manden, børnene eller vennerne ser lige så evigt glade og smukke ud som dem, du ellers ser i medierne. Måske er det heller ikke så let, som det ser ud til at komme i gang med sund kost, løbe træning, mindfulliving og div. skønheds tips. Spejlbilledet i entreén viser måske heller ikke helt, den top tunede krop som medierne sender ud, med overskriften; De 10 mest sexede kvinder på 50+……

Når vi hver dag konfronteres med alle de billeder af smukke, slanke og handlekraftige mennesker, der træner, rejser og mødes med venner, som alle smiler lækkert fra deres smukke hjem, omringet af deres smukke familier og lækre kærester, hvad gør det så ved vores selvbillede på sigt?

Det kan være godt at huske på, hvad det er vi underholder os med og hvilke “reklamer” vi lader os påvirke af, bevidst som ubevidst, fordi det påvirker vores selvbillede, menneske- og livssyn på godt og svært.

Jeg har fundet en lille serie, fra Norsk tv, hvor en ung pige vil prøve alle skønhedstips af, som hun har fundet via medier….

https://tv.nrk.no/serie/prosjekt-perfekt/MYNT17005113/sesong-1/episode-1

http://www.kommunikationsforum.dk/tanja-funt/blog/usynlig-reklame-uetisk-eller-smart

Værdien glæde.

Det er blot et par uger siden, jeg var til eorkshop ved Sofie Manning og følte mig top motiveret og livfuld.

Jeg besluttede den næste tid, at træffe beslutninger ud fra min værdi glæde, frem for værdien accept.

Det lykkedes mig rigtig godt de første 5-6 dage og så gik det ned ad, men ikke længere ned, end jeg husker det lige nu.

Den skal frem på banen igen. Accept gør heller ikke noget godt for mig nu, det får mig ikke derhen, hvor jeg vil være.

Værdier, drømme og beslutning.

Jeg var til en super inspirerende workshop ved Sofie Manning, i går, sammen med en rigtig god kollega og veninde.

Workskoppen handlede om, hvordan vi kan nå vores drømme og, hvilke værdier vi træffer vores beslutninger ud fra.

Sofie snakkede om, at vi alle har nogle værdier, som vi træffer beslutninger ud fra og lever ud fra. Forskellige værdier, giver forskellige muligheder og begrænsninger.

Vi blev bedt om at skrive en liste over de værdier, der har været særligt styrende i vores liv det sidste års tid.

For mit vedkommende har det været værdien accept, der har været styrende og kriteriet for at opnå accept er, at hvis jeg ikke kan opnå det, der hvor jeg er, så må jeg flytte mig derhen, hvor jeg oplever mig accepteret. Min drøm var at flytte tilbage til København.

Min mands mest styrende værdi ( tror jeg) har været tryghed og kriteriet for ham er at blive i det kendte. Hans drøm var at forblive sammen i Thy.

Jeg følte mig ikke accepteret i Thy og ville derfor flytte mig, for at opnå accept. Samtidig havde min mand behov for at blive i Thy, fordi han der oplever sig tryg.

Det var meget utrygt for ham, at jeg ville flytte og jeg oplevede mig endnu mindre accepteret ved, at han “modarbejdede” flytningen.

Hvis vi havde kendt til at snakke om vores værdier og de kriterier, der er for at udleve vores drømme, så havde vi måske kunne justere vores værdier.

Vi kunne skrue op for de værdier, der ville hjælpe og fremme vores drømme og mål, og skrue ned for værdierne, der hæmmer og  ødelægger vores vej mod målet og drømmen.

Værdier er foranderlige igennem livet. Sofie opdaterer sine egne og hendes families værdier hvert halve år

Jeg har besluttet mig for den næste tid, skal min styrende værdi være glæde. Jeg vil træffe beslutninger og leve ud fra min værdi glæde.

Det giver mig allerede både energi, accept af mig selv, men også frygt, når jeg mærker den crasher med min gamle værdi accept. For hvad nu når jeg gør noget ud fra glæde, som jeg aldrig ville gøre ud fra ønsket om accept. Jeg mærker en lille skræk for ikke, at blive accepteret.

Sofie sagde det et er helt normalt, når man pludselig udfordrer sig selv anderledes. Det hjælper mig at huske på beslutningsgrundlaget er forandret, min primær værdi er glæde og det kan ikke være helt skidt 😃

http://www.sofiamanning.com/