Drømmetydning

I nat havde jeg en forfærdelig drøm. Jeg drømte min mand var i tilbagefald. Jeg var på besøg hos ham og langsomt foldede det sig ud, at ja han var i tilbagefald.

Jeg begyndte at spørge ind på grund af de ting, han sagde og hentydede. Jeg spurgte ham, jamen hvordan kan du tage på arbejdet og være skæv? Han svarede, at det vidste han ikke.

Jeg spurgte, jamen er det så slemt, at du har brug for døgnbehandling og han sagde ja.

Han havde ingen særlige følelser og pludselig kunne jeg se på hans øjne, at han var skæv. Skæv af heroin, med små pupiller.

Jeg græd og samtidig gik jeg igang med at tænke i mulige handleplaner. Døgnophold, samtale med hans Chef osv. Det var en forfærdelig erkendelse.

Jeg tænkte på, at jeg ikke vil undvære ham, men at jeg heller ikke ville have den del af ham tæt på mig. Jeg elsker ham meget højt og at jeg blev nødt til at organisere og ordne situationen.

Heldigvis er det ikke sådan i virkeligheden, min mand har det godt og har lagt misbruget bag sig. Tak. Drømmen repræsenterer symboler på noget i mig selv, stemninger, følelser, personlighedstræk, temaer mv.

Når jeg tolker på drømmen, tænker jeg, at den handler om et tema, som jeg går og tumler med i denne tid, hvor jeg skal slippe min yngste datter fri og snart ikke er småbørnsmor mere. Det er lidt af en identitetskrise på flere planer fordi jeg siden, jeg var barn har levet med den overbevisning, at kun hvis andre har brug for mig, så er jeg værdifuld og føler mig elsket.

Overbevisningen har været brugbar i mange år og været medvirkende til, at jeg fandt en mand, der var misbrugende og blev mor i en ung alder. Det har været nødvendig at gøre op med overbevisningen, fordi den har en bagside, hvor jeg fastholder mig selv og andre i et slidsomt mønster.

I dag er den ikke styrende i mit liv, men aktiveres under særlige omstændigheder eksempelvis som nu, hvor jeg skal slippe min yngste datter fri. Jeg kan mærke, det kan få det værste op i mig, som om jeg kæmper for overlevelse. Jeg mærker følelser af utryghed, sorg, vrede og skam, samtidig med erkendelsen af, hvordan det var, er og vil blive i fremtiden. Hvordan jeg var, er og vil blive. Heldigvis kan jeg se lyset for enden af tunnelen og se, at det vil blive smukt.