Forråelse

Jeg har lige kigget nogle gamle kladder igennem og falder blandt andet over denne her, som jeg synes er ret relevant, både i arbejdssammenhæng og privat.

Vi kan alle sammen havne i en situation, hvor vi oplever os selv som afmægtige. Det kan der være mange forskellige grunde til. Det kan være fordi, vi rent faktisk er afmægtige i forhold til det, vi står overfor, eksempelvis når vi har ønsker eller ambitioner på andres vegne. Hvis bare han/hun vil ændre sig sådan og sådan så….., kan han/ hun da ikke se at…..

Vi kan ikke ændre på andre mennesker og så længe det er det, vi arbejder på, kommer vi til at løbe hovedet mod en mur igen og igen, hvilket kan føre til en følelse af afmagt. Afmagt er en yderst ubehagelig følelse og vi bliver mere og mere frustrerede og så er det at forråelsen risikere at komme snigende.

Forråelse er et forsvar imod afmagts følelsen og skal i denne sammenhæng forstås som en proces, hvor mennesket bliver tiltagende rå, brutal, kold og kynisk i tanker og handling.

1. Umenneskeliggørelse: Du begynder at tænke på personen som en gruppe i generel form. Ex. mænd, kvinder, børn, misbrugere osv., hvilket gør, at du skaber afstand mellem den enkelte og dig.
2. Nedsat empati: Din medfølelse, begynder at blive nedsat.
3. Dobbeltmoral: Du begynder at mene en ting i forhold til personen og samtidig mener du modsat/ anderledes, når det handler om andre personer, selv om det er samme situation.
4. Legitimering: Du begynder at lovligøre din måde at handle og tænke på i forhold til personen.
5. Reduceret ansvarsfølelse: Du oplever ikke det samme ansvar i forhold til måden du håndterer og handler på i situationen.
6. Negativt sprogbrug: Du begynder at omtale vedkommende (den gruppe mennesker, som vedkommende repræsenterer) negativt.
7. Positivt sprogbrug: Du begynder at vende det positive, som noget negativt imod personen.

Et konkret eksempel kan være: Du er vred på din mand( for nemheds skyld skriver jeg mand, du kan indsætte et hvilket som helst navn, titel mv.), fordi du ikke mener, at han deltager nok i hjemmet og ikke tilbyder dig nok opmærksomhed. Du begynder at snakke om MÆND generelt. Når han nærmer sig eller sukker over noget, føler du ingen eller mindre empati. Du mener egentlig, han bare skal se at komme op af sofaen, men råder samtidig din veninde til, at være mere medfølende overfor sin mand.

Du kan til enhver tid forklare og forsvare din måde at handle på, med at han ikke selv deltager nok. Du mener ikke det er dit ansvar, tvært imod. Du begynder at nedgøre mænd generelt og mener at hvis mænd bare valgte at deltage noget mere, ville de også få sødere koner.

 

Værdier

Jeg er stadig igang med at omsætte og reflektere over Dorthe Birkmoses teorier om afmagt og forråelse. Jeg prøver at omsætte det til noget praktisk, som jeg kender fra min arbejdsplads.

Jeg har fået den ide, at jeg vil fortælle om hendes teorier til mine kollegaer udfra nogle værdiord, som vi har valgt og for nyligt har besluttet at få gentrykt. Det er blevet aftalt, at ordene skal skrives i nogle sjove farve og hænges op på væggen i køkkenet, hvor vi personaler samles til frokost mv.

Jeg kan lige nu ikke huske alle ordene, men det er noget med respekt, åbenhed, ansvar …..mm. Dorthe Birkmose giver et eksempel på en virksomhed, som også have værdi ordet åbenhed, men som havde en ydredør, der altid var låst og borgere kunne kun komme ind, ved at ringe på og en sikkerhedsvagt åbnede og tog imod dem.

Jeg synes det er et genialt eksempel, for ingen tvivl om, at vi mener det så rigtig godt, men hvordan praktiserer vi det så, når det kommer til stykket. På mit arbejde har vi åben ydredør, men alle andre døre i huset er låst og vi går rundt med nøgler om halsen. Er det åbenhed, som værdi?

Click to access videnstema-nr-5.pdf

https://www.youtube.com/channel/UC1hw7Q5zNfLvQIUCNuhV9Sg

Forråelse

Jeg arbejder stadig med materialet fra Dorthe Birkemoses bog om afmagt og forråelse. Lige nu er jeg optaget af, hvordan forråelsen langsomt trænger ind og ændre vores værdier, moral og etik.

Dorthe Birkemose snakker om, hvordan man på et tidspunkt, bl.a. i tv begynder at omtale de ældre mennesker, som ældrebyrden……ÆLDREBYRDEN???!!!

Som hun siger, det bliver et helt naturligt ord, som vi efter noget tid slet ikke tænker over længere. Alligevel går det ind og gør noget ved os, det gør os lidt mere rå, det ændre vores syn på de ældre, på hvad der er ret og rimeligt. Vi ser dem som en byrde.

Når vi har taget ordet ældrebyrden….(eller lignende ord) til os, følger en masse automatiske tanker, følelser og handlinger med. Vi ændre vores opfattelse, moral og etik, vi bliver forråede/ mere rå.

Det jeg reflekterer over på min arbejdsplads, kommunens misbrugscenter, er hvad det gør ved os at vi låser og låser og låser døre. Vi har alarmer og går rundt med nøgler om halsen i en snor, der klirer, hver gang vi går. Hvad gør det ved vores etik og moral, hvilken tilgang har vi til de mennesker og samarbejdspartnere vi arbejder med, som følge af alt det låsen og nøglesvingen og hvad vil der ske, hvis vi smider nøglerne væk og begynder at låse op og lukke op.

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86ldrebyrde

Forside

Forråelse

Nu har jeg læst lidt af Dorthe Birkmoses bog om forråelse; Når gode mennesker gør onde handlinger. Det er en af de fagbøger, som tager mig laaang tid at læse, men den giver mig noget vigtigt. Sætter ord på noget jeg oplever i min hverdag, noget jeg kender og som ikke er særlig kønt. Samtidig eller netop derfor er det meget svært at omsætte det jeg får til noget, jeg kan reflektere over her på bloggen.

Dorthe Birkmose beskriver forråelse som det, at man bliver mere rå med tiden. Hun forklarer, at når man arbejder under nogle svære forhold/vilkår eller med nogle svære menneskelige skæbner, oplever man at stå i meget afmagt. Står man der længe, uden at få snakket åbent om det, risikerer man at “glemme” fagligheden og medmenneskeligheden og istedet reagere på en måde, som er ond.

Hun giver eksempler fra virkelighedens verden, som for hende primært er det fagområde, hvor der arbejdes med udviklingshæmmede og hjerneskadede mennesker. Eksemplerne går på hvordan gode og fagligt dygtige mennesker, begynder ex. at straffe klienterne ved eksempelvis, at trække tiden ud, overhøre et kald eller skælde ud på en forsvarsløse borger. Det er sådanne handlinger som sker, når man bliver overmandet af afmagt og forråelsen. Hun beskriver, hvordan vi bruger benægtelsen, til at slippe afsted med de onde handlinger og hvordan vi på den måde langsom bliver en del af et meget negativt og ødelæggende mønster. Vi bliver en del af forråelsen.

Dorthe Birkmose fortæller, at vi alle kender det, der er ingen som ikke kan nikke genkendende til forråelsen. Jeg genkender det og ser hvordan det kan florere i mange sammenhænge ex. overfor systemet, ledelsen, kollegaer, i familien, borgerne, klienterne, hinanden, måske endda overfor sig selv. Jeg genkender det, som det der sker, når vi ikke får snakket ærligt sammen, når vi ikke tager ansvar for det, vi står overfor. For mig bliver ordet: Forråelse og deraf onde handlinger, meget voldsomt, konfronterende og alvorligt på et helt nyt plan.

Dorthe Birkmose anbefaler, at  vi bekæmper forråelsen, ved at stå ved den og bruge fagligheden og åbne, ærlig kommunikation. Hun opfordrer os til at vi kigger på os selv og være modige, til at tage ansvar for, når vi bliver fanget af forråelse, afmagt og lysten og måske endda oplevelsen af, at udføre onde handlinger.

Det gør ondt helt ind i marven, i knoglerne at læse om forråelse og jeg mærker tydeligt mine egne benægtelsessystemer aktiveres i et forsøg på at komme mig til hjælp. En masse billeder og episoder fra min arbejdsplads træder tydeligt frem og på den ene side hjælper det mig, til ikke at være så vred på ledelsen, systemet og mine kollegaer. På den anden side løber det mig koldt ned ad ryggen, for jeg ser hvor svært det bliver at ændre.

Jeg har på et tidspunkt skrevet lidt om benægtelse, det kan du se her under. Dorthe Birkmose, nævner også det at grine og lave sjov med, samt teoretisere som en måder at forsvare sig på.

Jeg benægter det..

Forgiftet af afmagt og forråelse.

Jeg har stadig ikke læst bogen eller set hele fordraget med Dorthe Birkemose, men det skal jeg snart. Min mand er igang med bogen og på arbejdet har ledelsen købt dvdén, men den er ikke vist endnu.

Jeg sætter min lid til, at jeg i materialet kan finde forståelse, bekræftelse og forklaring på det arbejdsmiljø, som jeg lige nu befinder mig i. Jeg synes, det kan være en stor hjælp, når jeg kan forstå adfærd, reaktioner mm. ud fra noget teori og viden. Det giver en vis distance, når jeg ser tingene gennem faglige briller, men samtidig giver det mig nogle sammenhænge og en forståelses ramme, der for mig giver ny og mere konstruktive handlemuligheder.

Jeg har arbejdet 5 år på kommunens misbrugscenter. Det har før i tiden rygtes, at der var meget svære samarbejdsproblemer og dårlig ledelse på stedet, men for 6 år siden blev en ny leder ansat. Det var en person jeg kendte lidt til og det fik mig til at søge jobbet, da det blev ledigt. Selvfølgelig søgte jeg også jobbet fordi borgerne, deres ønske om forandring og arbejdsopgaverne som behandler, motivator og terapeut præcis er det, jeg har lyst til at arbejde med.

De første 3 år, synes jeg, var rigtig gode. Naturligvis kan det mærkes, at det er svære problematikker, vi arbejder med, men jeg oplevede, at vi samarbejdede alle sammen. Vi byggede langsomt en kultur op, hvor det var ok at fejle, ikke vide, vide en masse og søge kollegial støtte, hjælp og supervision mv. hos hinanden.

Jeg ved borgernes afmagt smitter op ad, og at vi som behandlere tager det på os over tid og kommer med det til hinanden, supervision og til vores ledelse. Ledelsens afmagt over politikker, budgetter og medarbejderne, smitter nedad og medarbejdernes egen afmagt overfor både systemet, kommunens regler og procedure, ledelsen, hinanden, samt borgernes afmagt. Det bliver til en masse afmagt på afmagt, som flyver rundt i luften og over tid trænger ind i porerne på os alle sammen som gift, med mindre vi sørger for at blive renset jævnligt.

I perioder er afmagten så voldsom, at den sætter splid i personalegruppen og der skal en yderst kompetent ledelse, personalegruppe og supervisor til at tage fat om roden og hjælpe alle med at finde tilbage til sig selv. Det er vigtigt at der løbende bliver rydde op i alle følelser, forvrængninger og dysfunktionel adfærd.

For ca. 2 år siden fik vi ny ledelse, en af vores kollegaer blev udpeget som faglig/daglig leder og vi blev pålagt forskellige nye interne kontrol funktioner. Det ene tog det andet og kommunikationen forstummede mere og mere, vores arbejdsplads begyndte at blive mere og mere forgiftet. Afmagt, hele vejen rundt og dermed også forråelse, ( selv om jeg ikke endnu er helt med på, hvad Dorthe Birkemose mener med ordet, så tænker jeg det passer).

Det er ikke fordi jeg selv er en lille bly viol i hele dette afmagt spil, for det uhyggelige er, at jeg netop ikke kan holde mig selv fri længere, vi er alle en del af det. Syltet ind i afmagt, dysfunktionel adfærd og tankegang. Personale gruppen er delt i et A og B hold, der hersker mistillid på den ene side og positivtænkning og livslykke på den anden. Det er splitting på højt plan. Der er finger-pegen og syndbuks metode. Der er fordømmelse, sort-hvid tænkning, manglende øjenkontakt, undvigelse, tegn på selvværd der bliver dårligt, mistrivsel, sygdom og tavshed.

Der er en masse gode mennesker, som gør onde handlinger.

Profil

https://www.youtube.com/results?search_query=dorthe+birkewmose