Turbulent tid, tanker og følelser

Min hverdag er, som alle andres, blevet vendt helt på hoved og jeg føler mig som blade fanget i en hvirvelvind. Det ene øjeblik lander jeg roligt på jorden, mens jeg det næste kastes rundt og mister jordforbindelsen.

I denne tid, hvor ingen kender svarene og fremtiden, mærker jeg, at jeg har mistet kontrollen og overblikket. Samtidig har jeg mistet muligheden for at ty til kendte overlevelses- og handlingsstrategier midt i en tid, hvor det føles overvældende, uvant og utrygt og hvor mange følelser og reaktioner er i spil på kryds og tværs. Jeg er tvunget ud i noget helt nyt.

På nogen tidspunkter mærker jeg på fælleskab og kærlighed til livet og menneskene, mens jeg synes at have et gevaldigt klarsyn og på andre tidspunkter føler jeg mig utilstrækkelig og mærker på usikkerhed og gamle skader, der trigges og blusser op. De får mig til at føle mig sårbar og alene, efterladt med et kæmpe ansvar.

Det er en turbulent tid, turbulente tanker og turbulente følelser.

For mig hjælper det, at tage en dag ad gangen og følge de retningslinjer, der bliver givet fra statsministeren og sundhedsstyrelsen. Det hjælper at møde mig selv med venlighed, også når jeg føler mig bange, forvirret og afmægtig. Ked af det, usikker og ensom. Når jeg er bange for at gøre det forkerte og jeg bliver fanget af ikke at kune gøre alle tilfredse. Når jeg føler mig smittet af negative og aggressive energier, der bliver sendt ud. Når jeg føler mig utilstrækkelig.

Det hjælper at minde mig selv om de positive opmærksomheder, jeg får undervejs, som det at leve meget langsomt. Det at hygge mig med at være hjemme og tage mig tid til at ordne omkring mig, ordne mit hjem, bage, lave mad og give mig selv tid, goood tid. At mærke lidt på kedsomhed, det er længe siden. Det hjælper mig, at forsøge at være ærlig med mig selv og det jeg mærker.

Det hjælper også at gå en tur og se på dem jeg møder, se ind i husene, hvor mennesker er samlet i hjemmene. Jeg får lyst til at vinke og tale med dem, jeg møder og jeg mærker en stor kærlighed. Det hjælper mig at skærme mig fra overdosering af informationer, men at holde mig relevant opdateret. Det hjælper mig at følge med i sjove, kreative og kærlige fælleskabs initiativer, der er positive, som fællessang og klap., afhentning af med og drinks mm.

Det hjælper mig at statsministeriet er så tydelig og klar og dygtig i sin håndtering af situationen og det hjælper mig at se sjove fjollede og gode serier på tv. En der lige nu har fået mig til at grine højt er, verdenmænd på TV2 play.

Det hjælper mig at arbejde og blandt andet ringe rundt til borgere og få en god snak. Som altid hjælper det mig, at reflektere højt her i bloggen. Du er velkommen til at skrive med om dine tanker, følelser og overvejelser i kommentaren eller skrive til mig direkte via kontakt. De kærligste hilsner fra mig ❤

Humor til hverdag

Jeg har været til foredrag i går aftes med Karen Marie Lillelund og hold da op en humor, hun har.  Det var så skønt og sjovt sammensat. Meget genkendeligt og nærværende med spot on points. Temaet var nyd livet.

Hun talte om at ingen på deres dødsleje ærgrer sig over, at de ikke tog nogle flere ekstra vagter på jobbet eller købte nogle flere aktier. Mennesker som er på vej herfra ærgrer sig over, at de ikke har givet sig selv lov til at nyde livet noget mere. At give sig selv lov, er vigtigt.

Karen satte det op imod, at vi lever efter en man skal yde før man kan nyde mentaliteten. Vi tror, vi skal løbe rundt og have meget travlt hele tiden, for at blive anerkendt som ordentlige mennesker, der yder deres. Mennesker, der går rundt og ser ud til at have det sjovt, vrisser vi af og tror de driver den af.

Hun talte om, at vi i vores kultur har oparbejdet et konkurrence mode, hvor alt er en konkurrence om hvem, der har lavet flest og bedst aktiviteter sammen i weekenden og på ferier, hvem har bagt de bedste kager til forældremødet, ala bagedysten mm. Sociale medier understøtter kulturen, så vi rigtig kan sammenligne os med hinanden.

Karen sagde, at ikke alle motiveres af konkurrence og at man kan vælge. Hvis man har overskuddet og føler sig som et overskudsmenneske, kan man dele ud af det med sjov, leg og venlighed. Det kan risikere at smitte. Hun gav flere bud på banale enkle glæder i livet, med leg og fjol og hele vejen igennem blev der grinet helt ned i maven. Skønt.

Afslutningsvis delte hun en lille aflang flipper ud, man kan bruge på kontoret. Den ene side siger: Jeg bringer kaffe til dig i dag. Den anden side siger: Bring mig kaffe i dag og den 3. foreslog hun, man kun bruger hjemme, den siger: Jeg vil ikke nøjes med kaffe i dag.

Tjek hendes skønne ringetoner ud og små klip på hjemmesiden.

http://karenmarielillelund.dk/

På rette vej med venlighed

Når jeg er inde i en negativ og destruktiv rille opdager jeg det, fordi min mave (ud over det sædvanlige) skriger: “jeg vil have sukker, sukker, sukker, suukkkker nu. Jeg vil fyldes op med slik, slik, slik og chokolade. Pyt med mad, pyt med grønsager, pyt med alt mulig bare jeg får slik og chokolade.” Over tid udvikler mønsteret sig og bliver til pyt med mig selv.  Jeg svigter mig der, hvor jeg egentlig har allermest brug for mig og fylder mig i stedet op med sukker.

Jeg føler mig mere og mere træt og udkørt, når jeg lever i den onde cirkel af pyt med mig selv.  Jeg bliver mere og mere træt af mig selv og vred på mig. Jeg mærker intet overskud, tænker tunge triste tanker og føler mig alene og flad med flad på, hvilket får min mave til at skrige endnu højere efter sukker. Sukkeret dulmer.

Undervejs prøver jeg at være forstående med mig selv og forklarer mig, at sukker ikke er godt og jeg hellere skulle motionere, vandre ture, spise sundt og alt muligt andet end det, jeg gør lige nu. De fornuftige morale taler virker blot som ekstra brænde på bålet, der allerede brænder i fuld flor. De fodrer mine negative tanker og bekræfter mig i, at jeg ikke kan finde ud af noget.

Jeg forsøger, at møde mig selv med forståelse og forklarer mig, at jeg har for meget om ørerne med arbejde og uddannelse. At jeg ikke får prioriteret gode ting til mig selv og jeg kommer til at fræse afsted på autopilot. At jeg tager flere og flere ting ind, at jeg glemmer at sige nej og jeg løber stærkere og stærkere. Men igen bliver det en morale tale, som jeg blot føler er konfronterende. Igen bekræfter det min indre kritiske stemme om, at jeg ikke er god nok, ikke dur til noget. Jeg kan ikke engang passe på mig selv.

Så prøver jeg et “terapeutgreb” og siger venligt til mig selv, at det er ok, at være ked af det og mangle overskud. Jeg behøver ikke løbe fra det. Jeg fortæller mig selv, at november og december er en særlig sårbar årstid. En årstid, der minder mig om dengang, jeg havde min egen kernefamilie. Jeg husker mig på at familie er en vigtig værdi for mig og det er svært, fordi mit liv ser anderledes ud nu og det er ok. Jeg minder mig selv om at alt dengang heller ikke var ren idyl, men at det var dejligt og at jeg måske savner noget, som er repræsenteret ved det dejlige fra dengang. Hmmmmm, svarer jeg og tænker lidt, men hvaaaad?

Jeg prøver at lave en kropsscanning, en videreudvikling af metoden fra min nye uddannelse, inspireret af en medstuderende. Hjernescanning. Jeg tegner en krop på papir og skriver ind, hvor og hvad den er fyldt af. Bagefter kigger jeg på tegningen og stiller mig selv 3 spørgsmål.

• Hvad tænker og føler jeg om det jeg ser på tegningen?
• Er der noget, som generer mig?
• Er der noget, jeg håber på?

Det hjælper mig, at dykke ned i hvad, der ligger bag mine handlinger, hvad der er bag mine umiddelbare automatiske tanker og selvkritiske mønstre. Det er vejen hen til, hvilke behov og følelser det er, jeg har, som jeg ikke får taget vare på. Når jeg kan finde frem til mine følelser og behov, kan jeg lettere møde mig  selv, der hvor jeg er og hjælpe mig med det, jeg har brug for.

Man kan være ramt så hård eller sidde så fast i noget, at det ikke er løst ved at man møder sig selv, en´enkelt gang der, hvor man er og har brug for at blive mødt. Det kan være man må møde og hjælpe sig selv mange gange, fordi man hopper væk fra det og tilbage ind i de  automatiske negative mønstre og dermed væk fra det, det handler om.

En af mine måder at smutte væk fra det, det handler om er, at tænke tanker om hvorfor? Jamen hvorfor er det så svært at være god ved mig, jamen hvorfor kan jeg da ikke bare…osv. osv Det fører mig hurtigt og den direkte vej tilbage til min velkendte selvkritiske og bebrejdende tone, hvor jeg ikke får taget ansvar. Jeg må igen venligt hjælpe mig selv, med at stoppe spørgsmålene (og eventuelt svare ved at huske mig på, hvad jeg har lært hjemmefra om, at passe på mig selv) og tilbage til det, det handler om. Venlighed er vigtig fordi bebrejdelserne, selvkritik og morale er så velkendt og de fører mig på afveje.

• Epistemisk tillid
• Lyt med kroppen
• Savn
• Når de uforløste behov styrer
• Mad og følelser
• Hvad er dit behov?
• Når systemet har tendens til udu.
• Hvad fremmer og hæmmer din energi

Et foredrag: Når døtre af alkoholikere bliver gravide

Onsdag var jeg til Gå-hjem-møde på UCC ved Vibeke de Lichtenberg, lektor på jordemoderuddannelsen. Hun har forsket i hvilke forestillinger døtre af alkoholikere gør sig om det at være gravid og om deres ventede barn og hvordan man kan opspore dem og derefter støtte og hjælpe dem bedre før og efter fødslen.

Her er hvad jeg tog med mig:

En af de ting Vibeke fremhæver som vigtigt, er at tale med alle gravide om deres opvækst, idet vores opvækst præger os alle. Vibeke fortæller at de gravide fra hendes forskning, som en del af forskningen netop er blevet spurgt ind til deres egen opvækst og alle kvinderne har responderet med, at de aldrig tidligere er blevet spurgt om dette ved deres jordmor.

Kvinderne som alle er døtre af alkoholikere fortæller, at de altid gerne vil fortælle om egen opvækst, hvis de bliver adspurgt, men at de aldrig selv vil tage initiativ til at fortælle om det. Kvinderne er præget af det tabu, det har været at vokse op med alkoholproblemer i familien, det er noget man ikke fortæller om.

Vibeke giver nogle eksempler på, hvordan døtre af alkoholikere kopierer andre i  forældrerollen, fordi de ikke kender det inde fra egen opvækst. Hun giver et konkret eksempel med en mor, der deltager i forsøget, som får besked på at sidde på gulvet og lege med sit barn. Moderen sidder helt passiv og død i ansigtsmemikken indtil katten kommer slentrende forbi og mor lyser op og leger og nusser med katten. Efterfølgende i samtalen viser det sig, at kvinden ikke ved, hvordan hun skal lege med sit barn.

Vibeke fortæller om, hvordan ansigt, stemme, bevægelse og kropssprog er en vigtig i kommunikationen med og om baby. Det er samtidig en indikator for, hvis noget er galt. Hun fortæller om, hvordan der via kommunikationen kan opdages om et minde er en historie om en følelse eller et reelt oplevet minde. Når et minde er reelt oplevet, vil du kunne fortælle konkrete situationer, hvor du har mærket glæde, kærlighed eller andre følelser ex. fra din mor. Hvis det er en historie om en kærlig opvækst, har du ingen konkrete minder at sætte følelsen sammen med, når du bliver spurgt: Kan du beskrive en konkret episode, hvor du oplevede kærlighed.

Hun beskriver vigtigheden af at understøtte evnen til at metallisere, fordi jo bedre du er til at (metallisere) forstille dig at det ex. er et barn, der er på vej og ikke blot en graviditet, jo stærkere er tilknytningen allerede i graviditeten. En god tilknytning er vigtig for barnets trivsel og udvikling.

Vibeke fortæller, at man allerede hos gravide kan ligge mærke til tilknytningen ved at lytte efter om barnet omtales som en den eller som et barn. Hun gav eksemplet, at jordmorderen spørge ind til barnets køn: Er det en pige eller dreng? Når svaret er, at det er en den, kan man støtte ved at spørge mere ind til forestillingen om, ex. hvilken rolle barnet får i familien eller, hvis mor er forkølet, træt, glad mm. spørge ind til, hvordan hun forestiller sig barnet reagerer på det.

Det kan virke grænseoverskridende, at spørge ind og tale på den måde, siger Vibeke, men husk dengang vi ikke synes det var i orden at spørge ind til rygning. At tale med mødrene på denne måde, handler om at hjælpe dem og støtte dem i at skabe en tilknytning.

At kunne forestille sig og sætte sig følelsesmæssigt ind i barnet, men samtidig at kunne adskille egne følelser og behov fra barnets er vigtigt for en sund tilknytning og udvikling. At kunne og turde gætte på barnets behov og at kunne reflektere over egen barndom og derved vælge anderledes er ligeledes vigtigt. Er du vokset op i en familie med usund tilknytning kan det være svært, fordi du simpelthen ikke kender alternativet til det, du selv er vokset op i og fordi du slet ikke genkender behov, da dine egne behov ikke er opfyldt.

Hos døtre af alkoholikere er der særligt 4 temaer, som går igen, fortæller Vibeke:

• At være i kontrol. Kvindernes hjem er altid rene og ryddelige. Kvinderne lever efter og laver tidsplan, for at kunne bevare overblikket og kontrollen og de vil helst selv lave dem. At få et barn udfordre kontrollen.
• Stole på sig selv. Kvinderne stoler kun på sig selv og påtager sig derved en masse alene, det er svært, hvis ikke umuligt at bede om hjælp, når man ikke stoler på andre.
• Trække sig tilbage. Kvinderne har brug for at trække sig mentalt og følelsesmæssigt, fordi de er så meget på, når de er sammen med andre, bliver de fyldt op psykisk. Et problem, som bliver udfordret når der kommer en lille.
• Ikke havde positive forventninger. Kvinderne forventer ofte det værste, ud fra egne erfaringer i opvæksten, er de vant til store skuffelser og svigt. For at passe på sig selv, er det lettere, at forvente det værste eller ikke forvente noget positivt.

Mine refleksioner efterfølgende:

Det var et utrolig spændende og inspirerende foredrag fra en anderledes vinkel end den, jeg plejer at arbejde ud fra. Jeg tænker, det er utrolig relevant, hvis jordmødre begynder at spørge ind til opvæksthistorier og jeg tænkte faktisk, at det vil være relevant for alle fagpersoner, der arbejder med familie at have det fokus.

Tænk hvis pædagogen og skolelæreren havde sådan en samtale med forældrene ind imellem og måske endda med hele familien samlet. Det kunne måske forebygge meget mobning, svær kommunikation, stress og pres både hos forældre og børn, lærere og pædagoger.

Ved sådan en samtale kunne der opsnappes den forælder der er vokset op med misbrug eller med anden svær opvækst og skole historie, den forælder som selv er blevet mobbet, har været mobber, den som ikke formår at hjælpe med lektier, den forælder hvor der er problemer hjemme, den forælder som er god til lektier, kan bage kage, har overskud mm. Fortællingerne kunne forklare meget og give en forståelse af, hvordan man kunne støtter og hjælper barnet og familien bedst. Hvordan man kunne støtte samarbejdet i klassen, i gruppen bedst.

Tænk hvis vores historier i det hele taget blev vigtige og vi inddrog dem aktivt, når vi arbejder med hinanden i institutioner, skole, uddannelse, arbejde mm. Jeg er sikker på det ville gøre noget ved tilknytningen og relationerne os imellem. Det ville både gøre noget ved selvopfattelsen og forståelsen af hinanden at vores opvækst historier blev trukket aktivt frem i lyset som værende en naturlig, åben og ærlig del af fortællingen om os og hinanden. Det kunne hjælpe med at nedbryde tabuer og fordomme og fremme samarbejdet, medfølelsen og medmenneskeligheden.

Jeg er aldrig af mine børns lærere eller pædagoger blevet spurgt, hvilken familie jeg selv er vokset op i eller som de lever i og med……!

https://ucc.dk/aktuelt/konferencer/forskningens-dogn-barndommens-betydning-den-tidlige-tilknytning

Boost kærligheden til dig selv

• Hvordan taler du til dig selv?
• Hvad tillader du dig selv, at gøre eller ikke gøre?

De fleste jeg taler med, vil få jorden til at dreje den modsat vej for andre, hvis de kunne. De vil låne deres sidste penge ud, de roser og opmuntre andre til, at gribe livet og følge deres mål, de giver komplimenter og anerkendelse, tilbyder hjælp, støtte og kærlighed i en lind strøm. de er forstående og tilgivende.

Hvis du nu tænker på et helt særligt menneske i dit liv og beskriver alt det, du vil gøre for han/hende, alt det du vil sige til og om ham/hende. Forestil dig, at du skal holde en tale eller skrive et kærlighedsbrev til vedkommende, skriv det gerne ned.

Når talen er færdig læser du den højt for dig selv (og evt. dit særlige menneske), herefter tager du en rette blæk eller en hvid mærkat og sætter den over alle de steder, hvor hans/hendes navn står nævnt. Herefter sætter du dit eget navn ind.

Nu har du en smuk tale til dig selv. Et kærlighedsbrev. Læs det højt for dig selv(og evt. dit særlige menneske).

Det du ser i andre, findes også i dig selv. Alt det, vi ser hos andre, er sider af os selv. Måske sider, vi ligger låg på eller ikke har udviklet nok endnu, måske sider, der har brug for mere opmærksomhed, så de kan udvikle sig og du kan blomstre. Men det er sider, som du har. Fold dem ud, skru op, dyrk dem.

Lille spejl ….

Når du bliver irriteret, provokeret eller beundrer noget ved andre, er det et spejl af noget hos dig selv og dermed en gave til din personlig udvikling.
Det kan være en side hos dig selv, som du ikke tillader eller en side, du bagatelliserer.
Måske har du en kollega (veninde, partner, søster, nabo……mv.), der altid virker fjollet og som siger præcis det, hun har lyst til og måske endda slipper af sted med det. Måske er kollegaen endda uansvarlig og virker barnlig i sin tilgang til opgaver.
Omvendt har du måske en anden kollega, som synes at være alt for ordentlig og stram i sin struktur. Alt for alvorlig og overansvarlig, som påtager sig at være den voksne.

Det kan føles vældig flovt, at blive provokeret eller misundelig på andres evner eller begrænsninger, men ofte handler det netop ikke om de andre, men om dig selv.
Hvis de 2 ovenfor beskrevne kollegaer skal arbejde sammen, vil den ene spejle sin manglende barnlige side hos den anden og den anden vil spejle sin manglende ansvarsfulde voksne side. Det kan være provokerende for dem, at se disse modpoler hos den anden, hvis de har lært sig, at det er forkert at være barnlig eller voksen.
Der er også en mulighed for, at de vil beundre den modsatte side, hos hinanden og ikke tror de selv har den, men beundringen viser, at det har de, den skal bare udvikles og gødes.

Så kig dig omkring og spejl dig i de andre, alt det du oplever er en gaver til dig.

Lyst og behov

Hvad er lyst og hvad er behov, der kan være stor forskel på, hvad du har behov for og hvad du har lyst til, men det kan være en hjælp, at gøre klart for dig selv, hvad der er hvad. Du har brug for begge dele i forskellige sammenhænge.

Hvis du eksempelvis har sat dig et mål om, at tabe x kg, så kan du måske godt have lyst til at tage 2 portioner aftensmad og en kage til kaffen, men du har rent faktisk ikke behov for de ekstra kalorier, hvis du skal nå dit mål. Det har du muligvis heller ikke, selv om du ikke ønsker at tabe dig, men det er mere afgørende, når dit mål er vægttab.

Selv bruger jeg ofte eksemplet med motion, fordi jeg synes det er så utrolig svært at komme af sted til motion. Jeg har stort set aldrig lyst til at lave motion, men jeg har behov for det, for at undgå smerte i ryggen. Jeg skal derfor aldrig stille mig selv det spørgsmål: har jeg lyst, gider jeg mm. For jeg har aldrig lyst og når jeg stiller spørgsmålet lukker jeg op for muligheden, at lade være.

Måske er du et menneske, som har vænnet sig til at være mere opmærksom på andre end dig selv eller du har lukket af og har svært ved at mærke egne behov og lyst impulser, så kan det være godt at træne dem op igen. Et godt sted at starte er, at rette opmærksomheden ind ad og “lytte efter”.

Slå autopiloten fra og bliv opmærksom på det, du gør eller ikke gør i løbet af en dag. Mad eksempelvis,  hvornår og hvor meget spiser du? Måske kan du eksperimentere med at afvente sult følelse, dit behov for mad. Når behovet opstår, kan du måske tune ind på, hvilken slags mad du har lyst til? Opstår der lyst til ex. sukker, kan du kigge bag om lysten og se om der gemmer sig et behov for energi, trøst, ros eller andet, så er dit behov måske i virkeligheden hvile, en pause, et kram eller ros og anerkendelse for det, du har klaret.

Er du et menneske, som ikke tager mange initiativer, men forholder dig afventende, så kan du begynde at ligge mærke til dine impulser til at sige noget og gøre noget og lige så stille tage chancen og prøve det af. Det kan være, der er noget bestemt, du ønsker at få mere lyst til, her kan du eksperimentere med tid eksempelvis. Måske vil det hjælpe dig, hvis du stopper med at tvinge dig selv og afventer at der kommer en impuls og lyst følelse. Hvis ikke den kommer (som med mit motion) , så kan du undersøge hvad, der skal til for at hjælpe lysten på vej, hvis du selv bestemmer betingelserne eller måske må du acceptere at det, du ønsker, bare ikke noget for dig.

Kroppen er klog på behov og lyst. Du kan med fordel øve dig i at stole på det, den fortæller dig. Dit hoved kan let skabe utrolig megen forvirring.

Menneske

Jeg var på Louisiana, i går, til en helt fantastisk udstilling med Marina Abramović. Hun laver performance art, hvilket vil sige, hun bruger sig selv aktivt i forskellige performance.

For mig var det et studie af mennesker og af mig selv i verden, med andre og med mig selv. Jeg blev meget berørt, på mange forskellige måder af hendes forskellige udtryk.

Jeg blev i første omgang helt overvældet af, at hun påførte sig selv så meget smerte for øjnene af mig, hvilket for mig var ubehageligt og næsten uudholdeligt at være vidne til. Hendes form virker stærkt på mig. Da jeg havde sundet mig lidt, så jeg langt mere end smerte, jeg så grænseløshed, nærhed, kontakt, naturlighed, barnlig eksperimenteren, udmattelse, renselse, proces, menneskelighed og meget, meget mere. Jeg genkendte følelser og oplevelser fra mit liv, mig selv, mit forhold og ikke mindst fra min egen personlige udvikling.

Det jeg har lyst til at skrive om her er den performance, der er billede af. En nøgen mand og kvinde i døren, hvor du så har mulighed for at gå igennem. Det var så utrolig spændende, alle de sanseindtryk og tanker jeg oplevede ved det og jeg kunne have gået frem og tilbage mange gange, hvis ikke jeg lå under for, hvad ville de andre tænke om mig, må jeg det, er det ikke mærkeligt og forkert. Se allerede der, fik jeg en stor foræring om mig selv i verden.

Jeg gik igennem 2 gange og det var helt vildt at mærke det varme meget intense felt, mellem de 2 poler, manden og kvinden. For mig var det utrolig stærkt og berørende. Jeg blev meget nysgerrig over alle de sanser, jeg kunne mærke hos mig selv og hvordan jeg på trods af min nysgerrighed, skyndte mig igennem af hensyn til de 2.

Jeg var sammen med min store datter og vi talte om, hvad der ville ske, hvis man blev stående et øjeblik, hvis man gav sig selv mere tid når man gik igennem. Om man kiggede på deres ansigter eller hvad man i det hele taget registrerede. Vi studerede også de andre, som gik igennem. Hvordan det så ud som om, man generelt skulle samle sig mod til og når en gjorde det, kom flere efter og alle vendte sig tilsyneladende den vej, i front mod den person, som den første havde valgt.

Det føltes på sin vis meget nøgent at være den, der, med tøj på, gik så tæt igennem 2, som faktisk var nøgne. Det føltes også meget vidunderligt, at få lov til, at komme så tæt på 2, som stod der og blev stående til rådighed for mig. Jeg kom i kontakt med meget kærlighed, kærlighed til dem og til mennesker. Kærlighed og omsorg til mig selv og til at være i hinandens nærhed og til at være. Det var virkelig stærkt.

Jeg kan varmt anbefale udstillingen.

https://www.louisiana.dk/udstilling/marina-abramović

 

Forråelse

Jeg har lige kigget nogle gamle kladder igennem og falder blandt andet over denne her, som jeg synes er ret relevant, både i arbejdssammenhæng og privat.

Vi kan alle sammen havne i en situation, hvor vi oplever os selv som afmægtige. Det kan der være mange forskellige grunde til. Det kan være fordi, vi rent faktisk er afmægtige i forhold til det, vi står overfor, eksempelvis når vi har ønsker eller ambitioner på andres vegne. Hvis bare han/hun vil ændre sig sådan og sådan så….., kan han/ hun da ikke se at…..

Vi kan ikke ændre på andre mennesker og så længe det er det, vi arbejder på, kommer vi til at løbe hovedet mod en mur igen og igen, hvilket kan føre til en følelse af afmagt. Afmagt er en yderst ubehagelig følelse og vi bliver mere og mere frustrerede og så er det at forråelsen risikere at komme snigende.

Forråelse er et forsvar imod afmagts følelsen og skal i denne sammenhæng forstås som en proces, hvor mennesket bliver tiltagende rå, brutal, kold og kynisk i tanker og handling.

1. Umenneskeliggørelse: Du begynder at tænke på personen som en gruppe i generel form. Ex. mænd, kvinder, børn, misbrugere osv., hvilket gør, at du skaber afstand mellem den enkelte og dig.
2. Nedsat empati: Din medfølelse, begynder at blive nedsat.
3. Dobbeltmoral: Du begynder at mene en ting i forhold til personen og samtidig mener du modsat/ anderledes, når det handler om andre personer, selv om det er samme situation.
4. Legitimering: Du begynder at lovligøre din måde at handle og tænke på i forhold til personen.
5. Reduceret ansvarsfølelse: Du oplever ikke det samme ansvar i forhold til måden du håndterer og handler på i situationen.
6. Negativt sprogbrug: Du begynder at omtale vedkommende (den gruppe mennesker, som vedkommende repræsenterer) negativt.
7. Positivt sprogbrug: Du begynder at vende det positive, som noget negativt imod personen.

Et konkret eksempel kan være: Du er vred på din mand( for nemheds skyld skriver jeg mand, du kan indsætte et hvilket som helst navn, titel mv.), fordi du ikke mener, at han deltager nok i hjemmet og ikke tilbyder dig nok opmærksomhed. Du begynder at snakke om MÆND generelt. Når han nærmer sig eller sukker over noget, føler du ingen eller mindre empati. Du mener egentlig, han bare skal se at komme op af sofaen, men råder samtidig din veninde til, at være mere medfølende overfor sin mand.

Du kan til enhver tid forklare og forsvare din måde at handle på, med at han ikke selv deltager nok. Du mener ikke det er dit ansvar, tvært imod. Du begynder at nedgøre mænd generelt og mener at hvis mænd bare valgte at deltage noget mere, ville de også få sødere koner.

 

Forgiftet af afmagt og forråelse.

Jeg har stadig ikke læst bogen eller set hele fordraget med Dorthe Birkemose, men det skal jeg snart. Min mand er igang med bogen og på arbejdet har ledelsen købt dvdén, men den er ikke vist endnu.

Jeg sætter min lid til, at jeg i materialet kan finde forståelse, bekræftelse og forklaring på det arbejdsmiljø, som jeg lige nu befinder mig i. Jeg synes, det kan være en stor hjælp, når jeg kan forstå adfærd, reaktioner mm. ud fra noget teori og viden. Det giver en vis distance, når jeg ser tingene gennem faglige briller, men samtidig giver det mig nogle sammenhænge og en forståelses ramme, der for mig giver ny og mere konstruktive handlemuligheder.

Jeg har arbejdet 5 år på kommunens misbrugscenter. Det har før i tiden rygtes, at der var meget svære samarbejdsproblemer og dårlig ledelse på stedet, men for 6 år siden blev en ny leder ansat. Det var en person jeg kendte lidt til og det fik mig til at søge jobbet, da det blev ledigt. Selvfølgelig søgte jeg også jobbet fordi borgerne, deres ønske om forandring og arbejdsopgaverne som behandler, motivator og terapeut præcis er det, jeg har lyst til at arbejde med.

De første 3 år, synes jeg, var rigtig gode. Naturligvis kan det mærkes, at det er svære problematikker, vi arbejder med, men jeg oplevede, at vi samarbejdede alle sammen. Vi byggede langsomt en kultur op, hvor det var ok at fejle, ikke vide, vide en masse og søge kollegial støtte, hjælp og supervision mv. hos hinanden.

Jeg ved borgernes afmagt smitter op ad, og at vi som behandlere tager det på os over tid og kommer med det til hinanden, supervision og til vores ledelse. Ledelsens afmagt over politikker, budgetter og medarbejderne, smitter nedad og medarbejdernes egen afmagt overfor både systemet, kommunens regler og procedure, ledelsen, hinanden, samt borgernes afmagt. Det bliver til en masse afmagt på afmagt, som flyver rundt i luften og over tid trænger ind i porerne på os alle sammen som gift, med mindre vi sørger for at blive renset jævnligt.

I perioder er afmagten så voldsom, at den sætter splid i personalegruppen og der skal en yderst kompetent ledelse, personalegruppe og supervisor til at tage fat om roden og hjælpe alle med at finde tilbage til sig selv. Det er vigtigt at der løbende bliver rydde op i alle følelser, forvrængninger og dysfunktionel adfærd.

For ca. 2 år siden fik vi ny ledelse, en af vores kollegaer blev udpeget som faglig/daglig leder og vi blev pålagt forskellige nye interne kontrol funktioner. Det ene tog det andet og kommunikationen forstummede mere og mere, vores arbejdsplads begyndte at blive mere og mere forgiftet. Afmagt, hele vejen rundt og dermed også forråelse, ( selv om jeg ikke endnu er helt med på, hvad Dorthe Birkemose mener med ordet, så tænker jeg det passer).

Det er ikke fordi jeg selv er en lille bly viol i hele dette afmagt spil, for det uhyggelige er, at jeg netop ikke kan holde mig selv fri længere, vi er alle en del af det. Syltet ind i afmagt, dysfunktionel adfærd og tankegang. Personale gruppen er delt i et A og B hold, der hersker mistillid på den ene side og positivtænkning og livslykke på den anden. Det er splitting på højt plan. Der er finger-pegen og syndbuks metode. Der er fordømmelse, sort-hvid tænkning, manglende øjenkontakt, undvigelse, tegn på selvværd der bliver dårligt, mistrivsel, sygdom og tavshed.

Der er en masse gode mennesker, som gør onde handlinger.

Profil

https://www.youtube.com/results?search_query=dorthe+birkewmose